64
MARTHA STEINTHAL
Denne lykkelige, trygge Tid blev afbrudt dels ved Krigsbegiven
hederne, dels ved personlige Sorger.
D. 15. November 1863 var hun i ungt Selskab. Pludselig kom Hus
faderen ind, hvid i Ansigtet, og afbrød den muntre Panteleg med Ordene:
»Kongen er død!« Fra det Øjeblik var det forbi med Idyllen i den lille
By. Slag paa Slag fulgte Begivenhederne. Indrykkende slesvigske Trop
per førte oprørsk Tale, Byen blev fyldt af Soldaterne fra det forladte
Dannevirke, Granatilden fra Broager tvang Indbyggerne til at flygte, og
fra Notmark Præstegaard paa Als, hvor hendes Familie var tyet hen, saa
de deres Hjem brænde. Men Bertha Hahn beretter om den sønderjydske
Ungdom: »Medens Nederlagets Tyngsel laa haardt over Ungdommen
i Danmark, kunde vor Ungdom, der daglig maatte gaa under Aaget,
stampe mod Brodden og holde sig rank under Kampen. Thi den be
holder Sejr, der kan højnes under Sorg og vokse som Bøgen, selv i
Skyggen.«
Ogsaa personlig lærte hun i disse Aar at vokse i Skyggen. Ved en Bade
ulykke mistede hun paa een Gang sin Fader og sin ældre Broder. Efter
Faderens Død blev Købmand Hahn Indehaver af Forretningen, og gan
ske ung blev hun gift med ham. Kort efter Brylluppet tvang økonomiske
Forhold ham til at forlade Byen, medens kun de knappeste Rester af For
muen blev reddet. Efter at hun havde født en Datter, fik hun at vide, at
han var rejst til Amerika, hvorfra han aldrig kom tilbage. Hun skulde
nu forsørge sig selv og sit Barn, og for at hun kunde gøre det, var der i
1870 nogle Venner, der hjalp hende til at læse paa Privatlærerindeskolen
hos Frøken Zahle.
Saa stod ogsaa hun i Modtagelsesværelset ved Gammelstrand, kom
ind til Frøken Zahle og blev efter en Prøve optaget paa 2det Hold. Da
hun ikke kendte Vej i Byen, kom hun for sent til sin første Time. Det var
en Historietime hos Henriette Skram. Denne var midt i en spændende
Skildring, da Døren gik op, og »en ung Pige« med store, runde, forfær
dede Øjne stillede sig op og hørte og hørte, medens Øjnene blev større
og større, indtil hun ved et passende Ophold fik forklaret, at hun var
»Frue« og skulde deltage i Undervisningen. Fra nu af deltog hun i den
med Liv og Lyst, alt det nye, der mødte hende, optog hende og fyldte
hende med Glæde. Fra Privatlærerindeskolen gik hun som en udmærket
Elev over paa Almuelærerindeholdet, og efter endt Eksamen blev hun i
1872 Lærerinde i Barneskolen.