62 / 289
6o
MARTHA STEINTHAL
derfor blev hendes Skole en Borgerskole, og derfor bor hun i sin høje
Alderdom i et Arbejderkvarter uden for Hillerød, hvor det er hendes
Glæde af og til at samle unge og gamle Naboer. 1863 døde Faderen, og
Familien flyttede til København. Farbroderen havde ført hende til Var
tov, og der kom hun til at høre til. Grundtvigs Prædiken forstod hun
egentlig ikke; men hun var grebet af hans profetiske Skikkelse og af San
gen og Livet derinde. Naturligvis var hun ogsaa med til Vennemøder
rundt omkring, hun husker et i en Lade, hvor de sang, saa det rungede:
»Vi følger vor Høvding, ja jublende følger vi ham.« Franziska Carlsen,
Grundtvigs Svigerinde, var hendes gode Ven, og om Sommeren, da Fa
milien boede paa det skønne Marienlyst mellem Lyngby og Bagsværd,
sluttede hun sig meget til Peter Rørdam. Det laa imidlertid ikke for
hende at nøjes med at være aandelig nydende, hun blev træt og tung i
Sind af det uvirksomme Liv i Hjemmet og i Selskabet, og hun tænkte
mere og mere paa at tage et Arbejde op. Det skulde være et aandeligt
Arbejde i Fædrelandets Tjeneste; noget i Lighed med Højskole eller Fri
skole foresvævede hende. Men først maatte hun selv lære noget, og hun
stod derfor en Dag i Oktober 1868 i Frøken Zahles Modtagelsesværelse
og sagde, at hun gerne vilde ind paa Almuelærerindeholdet, ikke for at
tage Eksamen, men for at erhverve sig de Kundskaber, som Staten for
langte af en Lærerinde for unge og Børn af Almuen. Det var dengang et
mærkeligt Skridt af en adelig Dame. Hendes Levefod var jo meget for
skellig fra Kammeraternes. Hun blev saaledes daglig fulgt af en Tjener,
der skulde bære hendes Skoletaske; men for at det ikke skulde opdages,
lod hun ham lægge Tasken hos Porcelænshandleren ved Siden af Skolen
og kom saa selv ind med den til Kammeraterne. Det var hende om at
gøre at være deres Lige, og derfor bestemte hun sig ogsaa til at tage Eks
amen ligesom de. Det var nu ikke saa nemt, for hendes Forkundskaber
var meget mangelfulde. Hun kendte sin Bibel ualmindelig godt og var
ikke ukyndig i Fædrelandshistorie, Musik og Tegning; men dermed
standsede hendes Kvalifikationer; især Regning og Linnedsyning stod
det meget smaat med. Det morede hende imidlertid meget at bruge de
ubrugte Kræfter, Urkræfterne, som Frøken Zahle kaldte dem. Hun reg
nede ekstra om Morgenen fra 7—9 og sled i det, saa hun efter Aarets
Forløb stod med sin 1ste Karakter. Og da hun ikke selv syntes, at hendes
Linnedsyning var blevet god nok, syede hun om paa næste Hold. Hun
havde udfoldet en sjælden Flid og vist, hvor dygtig hendes Natur var.