62
MARTHA STEINTHAL
en dygtig Administrator, støttet af den intelligente og paa sin Vis fuldt
saa begejstrede Fru Bay. Fra Linnésgade 10 flyttede Skolen ind i det ny
byggede Linnésgade 8. Der fik de deres smukke Hjem sammen og levede
lykkelige Aar, hvor Samlivet mellem deres Skole og Frøken Zahles Skole
udfoldede sig rigt. »Man hørte de fløjtende Toners Klang med Nabo
skolens i Vekselsang,« skriver Comtesse Moltke derom. Der begyndte
deres Drengeskole, og derfra flyttede de i 1895 ud til de store Bygninger
i Østersøgade.
Det er imidlertid ikke disse Skolers Historie, der her skal fortælles;
men vi skal se, hvad Comtesse Moltke var for N. Zahle og hendes Skole.
Hun var Lærerinde i Almuelærerindeskolen og i Barneskolen, og hun
stod Kredsen saa nær, at det faldt naturligt, at hun blev Medlem, ja
Næstformand i Skolens første Bestyrelse. Naar hun havde sluttet sin
Skole om Formiddagen, læste hun om Eftermiddagen Historie, Religion
og Pædagogik paa Almuelærerindeholdet. I den travle Eksamenstid stod
hun om Aftenen ligesom alle de andre paa Pinde for de Elever, der skulde
op næste Dag, og det kunde hænde, at hun om Morgenen, inden sin egen
Skoletid, i Oktobermørket var ude at høre paa Eksamen for at bringe
Frøken Zahle Besked om, hvordan det gik. Pædagogikundervisningen
var hende for teoretisk; den har jeg kun hørt hende selv beklage sig over;
men hendes Religionstimer havde hun og hendes Elever megen Glæde af.
Det samme var Tilfældet i Barneskolen. I Modsætning til flere af Kol
legerne, der satte Undervisningen med de unge Piger højest, stod T i
merne med Børnene vist hendes Hjerte nærmest. Hun var ogsaa den
mest umiddelbare i Kredsen. En Tilhører af en af hendes Religions
timer i Barneskolen skriver om den: »Det Sandhedspræg og den Højhed,
der var over hende, fik Børnene med ind i hendes lyse Verden; optagne,
levende interesserede sad de og slog op i Testamentet efter hendes An
visning, ivrige for at faa det lært udenad til næste Time. Hun havde
bygget Bro til »næste Gang«, og baade hun og Børnene glædede sig til
at mødes igen.« Hun kunde ikke blot synge med Børnene; hun kunde
ogsaa lære dem noget, og ikke mindst noget af sin kære Bibel.
Det laa jo imidlertid i Sagens Natur, at hendes Undervisning mest
kom hendes egen Skole til Gode. Men baade som Ven og som Raadgiver
betød hun meget i Frøken Zahles Kreds. Hun var Comtesse Moltke og
svarede til sit Navn, nobel og racepræget som hun var i hele sin Færd.
Hun havde et skønt Ydre og var indtagende, til Tider betagende, baade