360
I en Nøddeskal er, hvad Københavns Kirkesag har udrettet,
jo dette: da Kirkens Liv i København var ved at forsumpe og ved
at blive desorganiseret, tog Menigheden Ansvaret og Opgaven
op; den forsøgte
paa Frivillighedens Grund
i Tro og Kærlighed
at
magte den folkekirkelige Opgave i den stærkt voksende Hoved
stad.
Da Kirken blev svigtet af Stat og Kommune, stod den magtes
løs overfor Desorganisationen; den danske Folkekirke kan jo ordi
nært ikke virke uden med de statskirkelige Midler. De ble,v slaaet
af dens Haand, og det uden Tvivl for bestandigt. Den kristelige
Frivillighed, der udfoldede en levende Virksomhed iblandt os for
ydre og indre Mission, saa den folkekirkelige Opgave og dens store
aandelige Muligheder og tog den op i Hovedstaden.
Fremtiden vil vise, i hvilket Maal den troende Menighed kan
løse den folkekirkelige Opgave. Det er muligt, at det personlige
Sandhedskrav trænger saa stærkt igennem, at vi kommer til at
staa overfor en omfattende Adskillelse mellem kristne og ikke-
kristne, der jo endnu i det hele og store lever sammen indenfor
Folkekirken. Hvorledes det end gaar, vil Kirkesagsbevægelsen al
tid have den aandshistoriske og kirkehistoriske Betydning, at den
hair samlet og organiseret Menigheden paa Frivillighedens Grund
om den folkekirkelige Opgave baade aandeligt og økonomisk, og
at Menigheden derved er vokset i Selvbevidsthed og Myndighed
og er begyndt at finde sig selv som det bærende Subjekt i Kir
kens Liv.
Det, der er sket her i Hovedstaden ved Hjælp fra hele Landet,
er ikke blot af Betydning for Storstaden, det vil i de kommende Ti
der faa en voksende Betydning for hele Landet. Herinde er den
sociale Omdlannelsesproces langt mere fremskreden, og Proble
merne har meldt sig tidligere; men jeg er ikke i Tvivl om, at den
sociale Udvikling, som vi oplever i København, er paa Vej ud over
hele vort Land: Bybefolkningen vil overalt tiltage. Landbefolknin
gen vil i stigende Grad drages ind under Byernes Tryl lekreds, om
ikke ved direkte Indvandring saa dog ved at antage Byvaner og
blive afhængige af Bylivet og dets Tankegang.
Københavns Kirkesag er derfor
et Arbejde for Kirkens Frem
tid i hele vort Land.
Menigheden herinde gør Erfaringer i sin
Kamp for Guds Rige og for den danske Kirke, som før eller se
nere vil komme hele den danske Menighed til Gode. Her prøves
nye Methoder og nye Organisationsformer, her lides der Skuffelser
og vindes Sejre, der engang vil faa Betydining for Helheden.
Kirkens Liv er jo først
af aandelig Art
og dernæst
af organisa-
torisk-økonomisk Karakter.
I begge Henseender har Københavns
Kirkesag gjort en Indsats, der kan faa Betydning.
Kirkens aandelige Liv
hviler helt og udelukkende paa Guds
Aands Gerning i Menigheden. Hverken Kommune eller Stat kan
lægge det mindste til eller tage det mindste fra Kirkens aandelige