66 / 114
H
vor højt Fru Sødring var skattet af sit Publikum og
sine Kunstfæller, fik hun straalende Beviser paa den
Dag, da hun havde været Skuespillerinde i
25
Aar, d.
5
te November
1868
, og optraadte i sin Debutrolle Ja-
cintha i »Den sorte Domino«. Tilfældigvis har jeg faaet
i Hænde et Brev, som jeg Dagen efter hendes Jubilæum
har skrevet til en af mine Nærmeste; det kan staa her
som en Dagbogsoptegnelse. '
»Hele Dagen igaar var det, som om her var en Slags
Folkefest i København. Hvem man saa mødte, talte de
ikke om Andet end om Fru Sødring og Alt, hvad der
angik hende. Det følger af sig selv, at jeg var i Teatret.
Gjennem hele første Akt kjedede man sig rædsomt. An
den Akt er den eneste, hvori Fru Sødring spiller. Man
gik ikke ud mellem Akterne, og der var temmelig stille
paa Tilskuerpladsen.
Endelig bankede Koncertmesteren paa Sufflørkassen.
Musikken skulde begynde. Da gik der med Et en gan
ske mærkelig Lyd gjennem Teatret; det var ikke Folks
Tale, thi Alle tav — der var ikke et Ord at høre.
Hvad betød da denne besynderlige Lyd? Det var, som