FruJulieSødringFødtRosenkilde

og flere andre Gange

saa gode

Vink, at mine Venner paa

denne Aften maa glæde mig ved at drikke hans Skaal.«

Høedt svarede omtrent saaledes: »Jeg var ganske vist

den Første, der saae Jazintha, og derefter saae jeg sam

men med Publikum, at hun traadte frem paa Scenen.

Efter den Debut sagde — det er altsaa iaften

Aar

siden, og det var ved det bekjendte lille Aftensmaaltid i

Nyhavn — da sagde jeg, at der i de første

Aar ikke

paa vor Scene vilde komme til at optræde en komisk

Skuespillerinde, der kunde maale sig med »Jomfru Ro

senkilde«. Nu kan De Allesammen selv dømme, om jeg

dengang spaaede rigtig. Og nu —

Aar efter — nu siger

jeg ved Fru Sødrings Aftensbord, at der i de kommende

Aar ikke ved vor Scene skal fremstaa en komisk

Skuespillerinde, der vil kunne maale sig med Fru Sød

ring. Til den Tid ville De kunne se, om jeg har spaaet

rigtig. Og skulde jeg

være tilstede ved Fru Sød

rings Aftensbord, vil jeg sige, at der i de derefter kom

mende

Aar ikke vil fremstaa nogen komisk Skue

spillerinde, der vil kunne maale sig med Fru Sødring.

Skulde jeg til den Tid ikke være tilstede, enfin, det gjør

heller ingen Ting — hun bliver lige stor for det!«

Sødring udbragte derefter en Skaal for sin Hustrus

Venner, af hvilke flere, som her vare tilstede, ogsaa for

Aar siden havde siddet i hendes Forældres Hus i

Nyhavn. Han ménte, at hun fortjente trofaste Venner;

men hendes Venner vare ogsaa af den Art, at de for

tjente hende til Veninde. Og blandt Vennerne vidste

han, efter hvad han i Aften havde oplevet, at kan kunde

medtage det danske Publikum. De gjorde gjensidig hin

anden Ære. »Venskab er det Baand, der knytter Slægter