75 / 114
72
ved den Uopmærksomhed, der vises mig fra de Over
ordnede paa Teatret. Da jeg kom hjem fra Italien, gav
jeg Bestyrelsen en Liste over, hvad jeg havde Lyst til at
spille — og det var mange Stykker, jeg nævnede saa vidt
jeg husker: tolv, men der blev slet ikke taget Hensyn
dertil. Mine Kammerater derimod — de har været mage
løse imod mig, De véd slet ikke, hvorledes jeg er bleven
behandlet af dem Allesammen. Det lyder maaske under
ligt, naar jeg selv siger det; men jeg tror, det er, fordi
jeg aldrig har løjet for dem. Det smerter mig at skilles
fra dem, men naturligvis dog mest fra min Kunst.«
Paa mangfoldige Maader fik hun at føle, hvor ube
skrivelig nødig man vilde savne hende paa Scenen, og
der gjordes mange Forsøg paa at overtale hende til at
forandre Bestemmelse. Fru Heiberg søgte at indvirke
paa hende, og den intelligente Skuespillerinde Frøken
B. Nielsen kom til hende og sagde blandt Andet: »De
hjælper os Andre til at spille godt Jeg har aldrig oplevet
det med Andre som med Dem: ved den Maade, hvorpaa
De spørger i Deres Replikker, siger De altid Deres Med
spillende, hvorledes der skal svares.«
Nogen Afskedsforestilling havde Fru Sødring ikke —
hun vilde helst, at det Hele skulde gaa af saa stille som
muligt. Det varede længe, inden hun fik Svar paa sin
Ansøgning om Afskedigelse; Kongen vilde ikke skrive
under— han sagde, at han ikke vilde berøve Teatret det
Bedste, det ejede. Endelig maatte Fru Sødring gaa til Kabi
netssekretær Trap, for gjennem ham at bevirke Afskedi
gelsen. Saa bekvemmede Kongen sig da til at underskrive.
Den
26
de Maj
187
<> optraadte Fru Sødring for sidste
Gang (som Gedske Klokkers i »Barselstuen«), og i Januar
Maaned
1876
fik hun sin Afsked.