80 / 114
16
de Kapitel: »Det er Eder gavnligt, at jeg gaar bort,
thi gaar jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til
Eder; men gaar jeg bort, saa vil jeg sende ham til Eder.«
Dette gjælder ogsaa om elskede Afdøde: vi forstaa dem
tit bedre og lære tit mere af dem, naar de ere gaaede
til Gud.
Efter sin Mands Død, trak Fru Sødring sig ganske
ud af al Selskabelighed, og indbød saa godt som aldrig
Nogen. Jeg vil helst karakterisere hendes Liv i denne
Tid ved Ord fra hende selv, enten mundtlige eller i
Breve, som hun af og til sendte mig.
Dec.
1881
. »Jeg vil gjennemlæse Bibelen Ord til
andet. Vil De skaffe mig en stor Udgave med store
Typer.«
24
de Januar
1882
. »Jeg længes efter en gammel
dags hyggelig Passiar; kunde vi ikke faa en saadan
imorgen Aften. Her er naturligvis Ingen uden vor gode
Ven, Godfred Christensen; kom tidlig, vi har saa Meget
at tale sammen om. Der er langt Mere, end jeg kan
overkomme: Tankerne, Erindringerne, Minder, vemodige,
glade, Nutid og Fremtid, Død og Evighed . . . .«
28
de Januar
1882
.
»Tak for Bibelen; jeg er be
gyndt fra Begyndelsen. Menneskene er ens: de samme
Fejl og Elendigheder,
Ulydighed
og
Misundelse,
det
Samme, som skiller os ad nu i vor Tid; skiller Broder
fra Broder, Ven fra Ven; det samme Sørgelige jog Glæ
den paa Flugt fra Verdens Begyndelse. Det er en mær
kelig Bog; jeg er saa glad for den; min Barnelærdom
dukker o p ; gid jeg nu maa læse den godt og komme
nærmere og nærmere det eneste Rette.
De maa komme til mig i min Ensomhed og tale
med mig. Jeg takker Gud.«
77