FruJulieSødringFødtRosenkilde

Syden imøde. Hun var borte over tre Maaneder, og

kom tilbage med styrkede Kræfter. Da hun saa atter

skulde optræde, udtalte hun: »Moder sagde altid: »Første

Gang jeg skal i Skoven, efter at den er sprungen ud,

vil jeg have Jer Allesammen med derud, for ellers er

jeg ikke glad.« Og saadan siger jeg, at første Gang jeg

skal optræde igjen paa det nye Teater*), vil jeg have

dem Allesammen derhenne med, og derfor valgte jeg

»Barselstuen«, for déri optræder de saa godt som Alle.«

Det var Onsdagen d.

. Febr.

1875

, at hun som

Gedske Klokkers holdt sit Indtog paa det nye Teater.

Jeg gjengiver »Dagbladets« Referat heraf: »Det var ikke

blot et levende Bifald, der modtog den udmærkede

Kunstnerinde ved hendes Indtrædelse i Komediens anden

Akt, det var Jubel. En Hilsen som den, der nødte Gedske

Klokkers til i saa lang Tid at gjemme paa sin Indgangs

replik og hellige Barnet bag Skjærmbrættet sin udelte

Opmærksomhed, er Publikum ikke vant til ret ofte at

bringe; noget Saadant kan det samlede Hus kun præ

stere, naar en Stemning griber det saa stærkt, at al Re-

flexion viger tilside for Driften til at lade Følelsen raade.

Man var ganske sikkert gaaet i Teatret med den Hensigt

at give Fru Sødring en Velkomsthilsen. Men man gjorde

Mere, end man i Forvejen havde kunnet bestemme sig

til: man gav Hilsenen en saadan Umiddelbarhedens Frisk

hed, at den blev Mere end en almindelig Modtagelse, den

blev et Udtryk for virkelig Glæde. Fru Sødring maa

have følt det. Hun vil have været paa det Rene med,

at det Publikum, der efter hendes Fraværelse fra Scenen,

saaledes jublede hende imøde, mere end blot

paaskønner

*) Dette var nemlig blevet indviet og taget i Brug under hendes

Fraværelse, d.

de Oktbr.

1874

7 0