GeorgBrandesEtPortræt

Angreb paa ham, som Aviserne daglig bragte,

og han svarte med en Stemme jeg husker: »Nu

— han er Filosof.«

Det er dette, De ogsaa bør være. Mundsvejr

er ingen Blæst, som kan gøre Indtryk.«

Men umiddelbart derefter skriver han i en Pas

rentes disse lidet filosofiske Ord:

»De synes ikke at have læst de 3 store Artikler

imod mig af Vilh. Andersen, hvori han i forrige

Uge i

Na tiona ltid en d e

for første Gang demaske*

rede sit hele Had.«

Nej — havde han været Filosof i Renan’sk

Forstand, havde han tiet til de utallige Drillerier

og Stiklerier, »som Aviserne daglig bragte«, og til

Gengæld — som han ved anden Lejlighed skrev —

»opsparet Klagerne for større Ting«. Men Taushed

var ikke hans Styrke. Han troede, at han ved Svar

paa Tiltale befriede sig for Pinen — tværtimod.

Svarene avlede Gensvar og endnu dybere Pine i

det aabne Saar, der aldrig fik Tid til at lukkes. Han

forstod ikke, kunde eller vilde ikke forstaa, at gen*

sidige Drillerier og Stiklerier ikke opæder hinanden

som giftige Baciller — men at kun Taushed er dræ*

bende for Ondskab. Betegnende for ham er disse

Linjer:

». . . Hvad Dem angaar, troer jeg, De har gjort

Uret mod Dem selv ved — maaske principielt —

ikke at svare paa Angreb. De svarer paa dem

3 T9