GeorgBrandesEtPortræt

Men dybere end Selvoptagethed og Selvplageri,

dybere end Tvivl, Lede og Foragt, dybere end

Hjemløshed og Fremmedfølelse bundede

Roden

hans Natur.

Perseverando

— skrev han engang un#

der sit Billede.

Semper ardens

— kunde der staa

under et andet. Denne Rod i hans Natur, hvorfra

alle Sindets Modsætninger udgik og forgrenede sig

udadtil,

samlede i sin dybe Urgrund alle Modsæt#

ninger i

ét:

den jødiske Forbindelse af

Utaalmodig

hed og Udholdenhed

i fast og uadskillelig Forening.

I denne Urgrund bundede hans myreagtige Ar#

bejdsinstinkt, hans uudslukkelige Livstørst og

umættelige Lærehunger. Derfra stammede hans

Selvopholdelsesdrift og Selvudviklingsvilje. Intet i

hans Liv og Værk udgik fra moralske Principer el#

ler etiske Krav i Sjælen. A lt udgik fra Instinkter#

nes dybe Krav i hans Rod og i hans Blod, der atter

omsattes i Aand gennem hans Værk: Naturens op#

rindelige

Sangvinitas,

der bekæmpede og overvandt

den nedarvede

Melancholia.

I Kraft af denne sin Naturs Utaalmodighed og

Udholdenhed levede han sit Liv og løste han sin

Opgave. Uden altruistisk Idé under Troens, Men#

neskekærlighedens eller Idealismens Fane — men

i »egoistisk» Stræben mod de højeste Maal med

Selvudvikling som Ledestjerne. Gennem denne sin

Naturs Udholdenhed var han — og følte han sig —

beslægtet med de store

Arbejdere:

Goethe, Vol#

322