338 / 361
om Shakespeare.
Besættelsen,
Lidenskaben, der
stammede fra den uudslukkelige Ild i hans Natur,
var vel den samme — men
Beherskelsen,
Ligevæg#
ten i hans
formende
Aand slappedes, idet Kontrol#
len og Selvkontrollen ret pludselig svækkedes. For#
men, der i Ungdommen var hans Styrke, sluttede
sig da fast om den brændende Energi i Værkets In#
dre og gav de smaa Afhandlinger om danske Dig#
tere Kuglens runde, klassiske Forhold — han næv#
nede f. Eks. selv Afhandlingen om Schack Staffeldt
som det mest afrundede, han havde skabt. Og gen#
nem Manddomstidens større og store Værker føles
stadig Ligevægten mellem Besættelse og Beher#
skelse som en fast Flaand om Stoffet. Men i Alt,
hvad han efter Bogen om Shakespeare skrev, føles
det, som om
Grebet
har mistet sit Overherredøm#
me — og i de kæmpemæssige Værker fra den sid#
ste Periode af hans Liv mærkes den svindende
Kontrol og svigtende Selvkontrol gennem de tal#
rige, korte Kapitlers stakaandede Talestrøm, gen#
nem Ophobningen af Materiale uden sigtet Udvæl#
gelse, gennem den svigtende Vilje eller Evne for
plastisk Form og sluttet Monumentalitet. Derfor
blev f. Eks. Bogen om Goethe, som hans Venner
havde imødeset med store Forventninger, ikke den
Sejr, de havde ønsket, baade for deres egen Skyld
og — mest — for hans. Værker om samme Emne,
af langt ringere Aander, overgaar den ved Selvbe#
328