339 / 361
herskelsens Resignation og Beherskelsens Over?
herredømme.
Men i Værkerne fra hans Ungdoms og Mand?
doms Aar, da Ilden i hans Esse gennemglødede Me?
tallet, og Haandens Greb om Hammeren, som for?
mede det, var fast og sikker — i disse Værker for?
enedes hans Natur og Aand i en hidtil uanet hem?
melighedsfuld Forbindelse af videnskabelig og
kunstnerisk Kvalitet. Som han i Bogen om Shake?
speare med
Forskerens
Taalmodighed bygger Sha?
kespeares Liv op af hans Værk — saaledes bærer
dette Værk Bud om
Kunstnerens
Indlevelse og
Medleven med de Shakespeare’ske Skikkelser, hvis
Blus og Brand, Hvirvelvind og Uvejr, Lys og Mør?
ke flammede og bølgede i hans eget Sind.
LystspiU
lenes
Eros af Ynde og Skælmeri, af Munterhed og
Melankoli, af Lidenskab og Sværmeri i hemmelig?
hedsfuldt Clairobscur, der bringer Leonardos »dæ?
moniske« Smil i Erindring. —
Henrik Percy,
Mands?
modets og Ærens Helt, »the king of honour, en
Skikkelse saa helstøbt og stor som Grækernes
Achilles og Donatellos italienske St. Georg, Nor?
dens Hedspore«. —
Hamlet,
hvis Sind er splittet
og sprængt af haabløs Strid mellem Etos og Eros
i evig Brydning og Brænding, han, hvis Navn, »som
Victor Hugo har sagt om ham, er som Navnet paa
et Træsnit af Albrecht Durer, Melancholia.« —
Shylock
med sin »hebraiske Lidenskabelighed og
329