». . . Troer De virkelig, ikke blot paa
andre T u
der, men paa
b ed re?
Det er mig umuligt. Fors
andringer, der betyder noget, er Forandringer i
Sjælene,
og afsindigt Had, lumpen Havesyge og
lignende hjertevindende Egenskaber synes mig
de eneste, Verdenskrigen har udviklet. Spørgss
maal: Republik eller Monarki, Parlamenter med
eller uden Madammer, er dog for Børn eller rets
tere for Tyveaarige.
Voxne Mennesker, der kender Menneskene,
véd, hvad de er værd — i Parlamentet som udens
for.«
I et saadant Øjeblik var det, at han følte Skygs
gerne samle sig om sit Hoved og ved sin Fod. Og
af Angst for Mørket, der udefra og indefra truede
med at kvæle ham, flygtede han for den danske
Vinter — i Haab om Sommer og Sol —
mod Syd!
»Om en Time rejser jeg herfra. Men jeg vil ikke,
De en Dag skal søge mig forgæves . . .
Helst lægger jeg mig et Sted i Ensomhed paa
en italiensk Kyst, hvor der er stille. Jeg skal,
naar jeg er kommen til Ro, tillade mig at lade
Dem en Adresse vide. Levvel og hav det helst
bedre end
Deres hengivne
G. B.
21
3 2
i