GeorgBrandesEtPortræt

land, da den Opgave at indvirke paa tyske Yng?

linge intet tiltrækkende havde for mig; jeg har*

med ufravendt Opmærksomhed fulgt den aande*

lige Udviklings Gang i Norden og har med Glæ?

de set mange af mine Forhaabninger om det

nordiske Aandsliv langt hurtigere og fyldigere

virkeliggjort end jeg for ti Aar siden vovede at

vente. Baner, jeg angav, er bievne betraadte;

Problemer, jeg antydede, er bievne drøftede;

Vink, jeg gav, er bievne fulgte. Og har jeg tid*

ligere mødt meget Had og megen Modstand, saa

er der siden traadt mig en Tillid og Hengivenhed

i Møde, der har været stærkere end Modstanden

og Hadet.«

Denne hans Troskabsfølelse overfor Danmark

gik som en rød Traad gennem hans Liv og Værk,

hvor haardt han end pintes af øjeblikkelige For*

hold og ligegyldige Personer, og hvor ofte han end

rev og sled — som for at slippe fri af en Lænke.

Hans Trofasthed viste sig i hans Kamp for Lam

dets Suverænetet, i hans Modstand mod Selvudi

slettelse i Forhold til Besiddelser og Bilande —

skønnest gennem hans Indsats for Sønderjydernes

Sag. Atter og atter giver denne Sag sig Udtryk i

Skrift og Tale — atter og atter beskæftiger Spørgs*

maalet ham i hans Breve. I et Brev, skrevet under

Verdenskrigen, hedder det bl. a.:

». . . 400 indflydelsesrige Altyske har anmodet

Regeringen om Grænseregulering i Slesvig. Det

315