ikke færdig endnu. Var ikke den fordømte Sygs
dom kommet til, havde jeg nok været færdig
til Jul. Nu vil det tage nogle Uger endnu. Men
der er allerede gjort halvniende Hefte. Det vil
blive svært at nøjes med de ti. Men jeg maa.
Subscriptionen er faldet betydelig ringere ud
end paa min Bog om Goethe.
Saå De, at Forlaget paa Harald Nielsens Vegs
ne misrekommanderer mig paa Omslaget af min
egen Bog?«
Og Brevet slutter med d isse Ord, som i deres
dybe Bitterhed sikkert ogsaa rummer et Gran af
selve den bitre Sandhed:
»Jeg blev, tror jeg, i Virkeligheden syg af den
tykke Dumhed her i Landet.« —
Naar saa tilslut »den sidste store Maskine« fore#
ligger færdigtrykt, sender han en af sine korte
Epistler, der i faa Ord røber hans elskelige Venlig#
hed og faderlige Omsorg:
»Ifald De gaar Deres sædvanlige Gang til Tea#
tret Onsdag henad 11, saa gaa lidt tidligere og
bank paa min Dør halvelleve. Jeg vilde gjerne
give Dem en tyk Bog at slæbe, da det er mig
byrdefuldt at sende Dem den med Pakkeposten.
Saa skal jeg ledsage Dem til Teatret, saa De er
der i rette Tid.«
Spændingen er udløst og har som altid
medført
A fslappelse — efter Arbejdets og
Sygdommens
forenede Nerveanspændelse. Mismod
griber ham,
3 IQ