GeorgBrandesEtPortræt

Ogsaa udadtil viste denne Trofasthed sig i Fors

hold til de Institutioner og Forretningsforbindelser,

med hvilke hans Virksomhed bragte ham i Samar*

bejde — stærkest og livsvarigt i Forholdet til det

Forlag, hvortil han var knyttet fra sine unge Aar.

Selv i Øjeblikke, da han følte sig tilsidesat og i sin

Krænkelse tænkte paa at bryde det halvhundred*

aarige Samarbejde, holdt Erindringen om de mange

Aars venskabelige Forbindelse og Taknemmelig*

hedsfølelsen overfor tidligere Indehavere ham til*

bage. I et Brev af 21. April 1919 skriver han disse

vemodige Linjer, dobbelt vemodige under Hensyn

til hans 77 Aar:

». . . En Del er jeg optaget af det Misforhold

jeg staar i til Gyldendal nu. Naar man har væ*

ret paa samme Forlag i 53 Aar og har al sin

Production samlet der, er det trist at maatte lade

det komme til Brud. Men jeg frygter, det bliver

uundgaaeligt. Man behandler mig altfor daar*

ligt.«

Men dybest viste hans Taknemmelighedsfølelse

og uegennyttigst hans Troskabsfølelse sig i Forhol*

det til det Land, hvor han hørte hjemme — selv

om han aldrig

følte

sig hjemme. Trods Modsætning

i Natur og Modstrid i Aand drev Kærligheden til

Danmark ham atter og atter tilbage, saa ofte han i

Vrede og Forbitrelse — for kortere eller længere

Tid — var flygtet fra de skarpe og ugæstmilde Vin*

313