GeorgBrandesEtPortræt

til ingen Nytte — givet mig et Pulver med det

interessante Navn

Hexamethylentetramin

der hvad Længde angaar intet lader tilbage at

ønske.

løvrigt kan det kun med Begrænsning siges,

at i min Krop afløser én Betændelse en anden;

thi i Almindelighed har jeg to paa én Gang.

Saaledes har jeg netop idag til den, der blev

behandlet, faaet en ny.

Det er den eneste Form, hvorunder jeg for Tis

den kjender Fremskridtet. Da jeg, naar den sidste

Betændelse er hævet, endnu maa ligge nogle

Uger, og jeg i Virkeligheden alt har været syg

5 Maaneder og ligget til Sengs i

2%,

saa har det,

som De ser, noget lange Udsigter med at jeg

kommer op eller foretager Rejser.

Jeg maa, som Frederik VII skrev til Grevinden

»væbne mig med Toldmod«. Han troede paa en

Sammenhæng af dette Mod med Toldvæsnet.

Begge er mig lige ukjære.«

Men naar Sengelejets Tristhed og Besvær falder

ham dobbelt tungt, fordi det vanskeliggør eller

umuliggør Arbejdet, svinder det sidste Glimt af

Humør, samtidig med at Utaalmodigheden og

Haabløsheden stiger:

». . . Det, som var en Leg, er ved min Sygdom

blevet en højst pinlig Anstrængelse. Jeg maa

skrive liggende paa Ryggen, ude af Stand til at

verificere som jeg plejer, og under ret megen

legemlig Genvordighed. Helbredelsen gaar trægt,

308