177 / 346
172
Medlemmer, der formanedes til Enighed om Priserne paa Smaabrød, idet
han henviste til de stigende Priser paa Smør og Korn, der trued e med at
gøre det umuligt for Bagerne a t bestaa, »og det v ist for enhver er paa
højeste Tid a t se a t bringe det til Enighed, i Særdeleshed i Hensyn til det
bløde Brød til 1 Skilling.« Da et Franskbrød efter den sidste Beregning
skulde veje 6 Lod, burde en Fastelavnsbolle ikke veje over 5 Lod bagt.
»Hvad det finere K rydderbrød angaar, haaber man, a t enhver nok indser,
hvad Forhold det bør have; skulde det interessere nogen, da skal der blive
gjort en nøjagtig Beregning derover.« Skrivelsen slu tte r med en rørende
Formaning til Enighed. »Lad os nu være Venner og Brødre og ikke bryde
os om, hvis der skulde findes en ubroderlig Medinteressent i Lauget, som
muligen nu vilde søge a t frarive os andre en eller anden Kroerske, dog nej,
man vil ikke haabe det.« — Der omtales derefter i Circulairet følgende
B rødsorter: Rundebrød, Hvedetvebakker, Fastelavnsboller, H jerter,
Kringler, Kranse og Flækkebrød. Circulairet fik alle Interessenternes
Underskrifter, og man enedes om a t ophøre med a t bage Halvskillingsbrød
og Kaffebrød.
28.
Ja n u a r 1834 forpligtede Interessenterne sig til ikke a t paatage sig
eller tillade, a t der hos dem lagdes Dejg til Julekager eller noget Slags
Krydderbrød for Byens Indbyggere under en Mulkt af 2 Rdlr. til Laugs-
kassen, men alene forbeholde sig dette Brød til deres egen Forbagning
og Salg, og 30. December s. A. forpligtede Interessenterne sig a tte r til ikke
a t bage 1 Skillings Kranse, 1 Skillings Flækkebrød og 1 Skillings H jerter
under en S traf af 5 Rdlr. til Laugskassen. En enkelt forbeholdt sig dog
R et til daglig a t bage 20 Stkr. Enskillings Flækkebrød, som han havde
forpligtet sig til a t levere.
1845 m aatte Lauget give Afkald paa sin Eneret til a t sælge Sigtebrød.
En af Lauget mod en Rugbrødsbager anlagt Sag for a t have solgt Sigte
brød vand t Lauget, idet Rugbrødsbageren blev døm t, men det var en
Pyrrhussejr for Lauget, idet Magistraten og Kancelliet skønnede det ønske
ligt, a t »Nydelsen af Sigtebrød fremmes og udvides«, og ko rt Tid efter frem
kom et Reskript, der tillod Rugbrødsbagerne a t lade Rugmelet sigte.
I Løbet af 1840’erne fremkom W ienerbrødet, der indførtes af Hofbager
A
l b e ck
,
men det var nu meget stæ rk t paa Hældningen med Laugsbagernes
Eneret, og de fik ikke nogen større Glæde af W ienerbrødet førend paa et
senere T idspunkt. Wienerbrødet dreves med Gær og skulde saaledes falde
ind under de Laugsbagerne forbeholdte Brødsorter, men i Løbet af Maa-
nederne Ju li—Oktober 1857 fik ikke mindre end seks Kukkenbagere Be