174 / 346
169
end det, de bagte for sig selv, og selv udsolgte. I en Tid, hvor Fribagerne
langt overgik Laugsmestrene i Antal, og hvor det Kvantum Brød, som Fri
bagerne fik forbagt hos Laugsbagerne, oversteg disses med baade to og tre
Gange, har den Laugsbagerne ved Bagetaksten tillagte Godtgørelse for
deres Arbejde ganske utvivlsom t betydet en ret betydelig Indtægt, der
i ikke ringe Grad har bødet paa den kn ap t ansatte Fortjeneste, der lev
nedes Bagerne ved B rød taksten. Selv om det ikke noget Sted er fundet
udtalt, tø r man gaa ud fra, a t dette Forhold har væ ret Myndighederne
vel bekendt, og det tø r antages, a t dette har været medvirkende, naar
Brødtaksten sattes saa knapt. Alligevel forhindrede det selvfølgelig ikke,
a t Laugsbagerne saa med Uvilje paa Fribagerne og Gang paa Gang søgte
at bekæmpe disse.
Inden vi gaar over til a t om tale Fribagerne og det Indpas, der voldtes
Lauget ved Fuskere og Omløbere, skal vi omtale de forskellige Brødsorter,
Arbejdet i Bageriet, Salget af Brødet og det Indseende, der fra Myndig
hedernes Side udøvedes med Bagerne for a t paase, at disse overholdt de
dem i Skraaen paalagte Forpligtelser.
Skraaen af 1683 nævner i Bestemmelsen om Mesterstykket følgende
Brødsorter:
Hvedesimler, Smørkringler, Rugsimler og Skonroggen, og des
uden nævner den i Skraaen fastsatte B rød takst: Kauringer og Simler af
sigtet Rugmel, Kauringbrød af dansk Rug og blødt Brød af Rug. Hvede
simler og Smørkringler, der ikke er optagne i Taksten, maa have været
Luksusbrød, d-er ikke var beregnet for den gemene Mand. Af andre i 1700-
Tallet forekommende Brødsorter har vi nævnt Strømpebrød, der beteg
nede et langt Hvedebrød. Desuden bagtes det sædvanlige Grovbrød,
Skofter og Hvedebrød, herunder Hvedeknopper. Disse Brødsorter synes
at have holdt sig nogenlunde uantastede som de almindeligst forekom
mende, og vi skal et godt Stykke op i 1700-Tallet, førend der bliver Tale
om andre Sorter.
I Anledning af P lak a t af 18. Marts 1772, hvorved der udstedtes Forbud
mod Indførsel af Brød fra udenbys Bagere, ønskede Magistraten Laugets
Udtalelser om, paa hvilken Maade man vilde forbage de »nu for Tiden
begærede Krydderbrød«. 25. Marts var den ene, og nogle Dage senere den
anden Halvdel af Lauget sammenkaldt for a t give Svar herpaa sam t over-
lægge, hvilket Navn man skulde give dette Brød sam t om, hvad der skulde
bruges til Brødet, for a t Bagerne overalt kunde føre dette Brød og lige
godt alle Steder. E fter a t der var forevist en Prøve, der betegnedes »den
lybske Sort«, vedtoges det a t bage fire Slags, nemlig: Lybske Tvebakker,