KøbenhavnsBagerlaug

165

sættelse forvoldte Tidsspilde saavel for Magistraten som for Oldermanden

og Bisidderne, og Priserne nu laa mere roligt.

I 1827 ned sattes en Kommission til Undersøgelse af alle de Punkter,

der kunde have Indflydelse paa Taksten saavel paa groft som paa fint

Brød, og 31. December 1829 fremkom som Følge af Kommissionens Be

tænkning et Reskript, hvorved det bestemtes, a t det fremdeles skulde

have sit Forblivende ved den i Reskriptet af 7. August 1776 fastsatte

Fremgangsmaade ved B rødtakstens Bestemmelse. Dog tillodes det nu,

et halvt Aarhundrede senere, a t Maalepenge, Dragerpenge, Vognleje,

Konsumtion, Maleløn og Brænde beregnedes med den Forandring, der

var en Følge af senere givne Bestemmelser, satte Takster eller forandrede

Priser. Det tø r vel siges, a t det var paa Tide, a t dette skete. Desuden

skulde Bagernes Fortjeneste ansæ ttes med Tillæg af den ved Møntfodens

Forandring fremkomne Forskel mellem Dansk Kurant og Rigsbankpenge,

og desuden skulde Bagerne have godtgjort 1 $ 7

for Kommen og Salt,

der forbrugtes ved Rugbrødets Tilberedning. Endelig skulde i Taksten

godtgøres Bagerne for Indsvinding og Afgang paa Loftet

33/4

p. Ct. for

Hvede og 5% p. Ct. for Rug af Kornets Indkøbspris.

Det var ikke saa lidt, Bagerne opnaaede ved dette Reskript, men det

havde ogsaa kostet mange Aars Strid.

I de følgende Aar hører vi da ogsaa kun lidt om denne, og i Praksis gik

man bo rt fra de maanedlige Ansættelser, selv om man ikke gik over til at

udfærdige T ak ster en Gang hvert Kvartal. Saaledes sattes Taksten i 1833

fem Gange, i 1834 kun tre, i 1835 fire, i 1836 syv, i 1837 fem, i 1838 syv,

i 1839 o tte og i 1840, Aaret før Takstens endelige Ophævelse, a tte r otte

Gange.

I 1837 in d traf en, tilsyneladende ringe, Begivenhed, der til Konsekvens

fik B rødtakstens Afskaffelse. E t i London forbagt Brød, der var kommet

Magistraten i Hænde, gav, efter en Brevveksling med Oldermanden,

Magistraten Anledning til a t forelægge Stadens 32 Mænd Spørgsmaalet,

om ikke en Revision af de hidtil gældende Regler for Takstens Ansættelse

burde gøres til Genstand for en nærmere Overvejelse. Da de 32 Mænds

Betænkning »indeholdt flere Data, der m aatte give grundet Anledning til

a t antage, a t bemeldte Regler afgive et for Bagerne fordelagtigere Resul

ta t, end der med Hensyn til det almindeliges Tarv bør finde Sted,« hen

vendte Magistraten sig til den i 1827 nedsatte Kommission om a t under

søge de Punk ter, der kunde have Indflydelse paa Takstens Ansættelse.

Da Kommissionen imidlertid ansaa sit Arbejde for a t være afsluttet med