178 / 346
173
villing paa a t bage og sælge W ienerbrød, idet det indrømmedes, a t vel var
Gæren Drivningsm iddel, men der benyttedes dog Sukker og Krydderier
som væsentlige Ingredienser.
En af de sidst ud sted te B rød takster, 30. November 1840, om fatter føl
gende B rødsorter: Rugbrød, Surbrød, Rugtvebakker, Franskbrød, Hvede
simler, Rundebrød og Hvedetvebakker, men af det ovenfor anførte vil
det fremgaa, a t Bagerne bagte og solgte mange andre Brødsorter, der ikke
var undergivne T ak st, og paa hvilke de derfor kunde indvinde noget af
det, som de maaske har sa t til paa de af Taksterne om fattede Sorter.
I de fattige Aar af det 19. Aarhundredes Begyndelse, da det kneb stæ rk t
med Tilførsel af Brødkorn, greb Regeringen til a t tillade Bagerne a t bage
og sælge Brød saavel af Byg alene som af Byg og Rug blandet i lige Dele
og endelig Brød af b landet Rug, Byg, Hvede, Æ rter og Kartofler. Dette
skete ogsaa under Dyrtiden i 1847. Vi skal ikke her komme nærmere ind
paa dette B landingsbrød, men kun bemærke, a t dette skulde være mærket
med Begyndelsesbogstaverne paa dets Bestanddele, saaledes a t et Brød
mærket B betød, a t det var af ren Byg, BR af Byg og Rug, REK af Rug,
Æ rter og Kartofler o. s. fr.
Før Kornet blev anvendeligt til Bagning, m aatte det males til Mel. Der
findes ikke saa faa Vidnesbyrd om, a t Bagerne har søgt a t unddrage
Møllerne
deres Næring, og Grundene hertil var ikke saa faa. Ikke sjældent
lod Møllerne Kornet staa i Dagevis, fordi de var optagne af a t male for
Brændevinsbrænderne, og naar saa endelig Turen kom til Bagerne, kunde
det være Vindstille, saa Formalingen yderligere forsinkedes. Da det var
Bagernes P ligt til enhver Tid a t kunne forsyne Befolkningen med godt
Brød, og da de ud satte sig for store Ubehageligheder, hvis de ikke opfyldte
denne P ligt, v ar det naturligvis meget kedeligt for dem a t blive udsat for
den Slags Forsinkelser, hvorved Kornet, naar det henstod i Sække, tilmed
var udsat for a t blive fugtigt og oret, noget, der selvfølgelig til syvende og
sidst blev lagt Bagerne til Last. Det er da kun naturligt, a t Bagerne enten
forsøgte selv a t male deres Korn eller søgte til Vandmøllerne i Omegnen,
der ikke var afhængige af Vinden.
Da Bager
J
e n s
M
or lo o s
blev fundet i Besiddelse af tre Jernmøller, der
var lavede af en Smed i København, paa hvilke han havde malet Hvede,
Rug og Malt, befalede Kongen 27. August 1689, a t baade Bageren og Sme
den skulde straffes, men 25. Jun i 1761 frifandt Højesteret Bagerne for
Møllerlaugets T iltale, da sidstnævnte Laug havde villet tvinge Bagerne