253 / 346
248
E t andet Forhold, der ogsaa ved rø rte Salget, v a r Spørgsmaalet om,
hvorvidt Bagerne havde Lov til, ligesom Konditorerne, a t sælge Brød
og Kager til Fortæ ring paa S tedet. Den første Sag af denne A rt blev
anlagt mod Bagermester N. C.
R
a sm u s s e n
,
der 1884 tilta lte s for uberet
tiget Næringsbrug, idet han i sit Udsalg havde serveret Mælk, Kager
og W ienerbrød for siddende Gæster. Uanset a t Rasmussen ikke havde
ladet sig betale mere for, hvad der saaledes fortæredes paa S tedet, end
for hvad han solgte ud af Huset, fand t R etten , a t han havde drevet
Beværternæring, hvortil han ikke havde Adkom st, og han idømtes en
Bøde paa 10 Kr. til R ettens Fattigkasse. P aa den aarlige Generalfor
samling, der fand t Sted ko rt efter, refererede O ldermanden Sagen, idet
han ud talte, a t saadan Beværtning i Bagerbutikkerne u p a a ta lt havde
fundet Sted »i vel 100 Aar«, og a t Lauget følte sig solidarisk med Ras
mussen, men ikke i Ø jeblikket vilde foretage sig noget, idet der senere
var rejst Sag mod
J
acob
M
ar s tr an d
for ganske den samme Forseelse.
Der blev heller ikke Lejlighed for Lauget til a t tage sig af Sagen, th i
M arstrand førte denne igennem lige til H ø jesteret, der 25. Ju n i 1886
pure frifandt ham og paalagde det offentlige Sagens Omkostninger,
medens Krim inal- og Po litiretten havde ikend t ham en Bøde paa 20
Kr. Begge Sager var rejst paa Konditorforeningens In itiativ , men Høje
steretsdommen afgjorde en Gang for alle dette Stridsspørgsmaal.
Bager- og Konditornæringerne har, lige siden den sidstes Opstaaen,
her i København væ ret konkurrerende Næringer i Modsætning til, hvad
Tilfældet er i Provinsen, hvor de som oftest drives i Fællesskab. Allerede
i forrige Afsnit er det om talt, a t der bestod forskellige Modsætnings
forhold mellem de to Næringers Udøvere, og ogsaa i det her behandlede
Tidsrum var der adskilligt, hvorom man stredes, og hvor de forskellige
Interesser stod ret skarp t overfor hinanden. D ette va r saaledes Tilfældet
i Bagernes Kamp mod Lukkeloven, der vil blive om talt senere. Im id
lertid bedredes Forholdet noget, da Lauget i 1913 tilsagde Konditor
foreningen sin S tø tte i dens Kamp mod R ab at til Brugsforeningsmed
lemmer, og siden 1924—25, da Lauget og Konditorforeningen enedes
om a t overholde ensartede Kagepriser, og Konditorforeningen optog
Kagebagerier som Medlemmer, har Sam arbejdet væ ret særdeles godt.
Ved Siden af Lauget bestod i sin Tid
B
ag e rm e s t e r f o r e n in g e n
for
K
ø benh av n
og
O
m eg n
.
Den v ar i sin Tid stifte t af Mestre, der ikke
holdt Svende, altsaa Smaamestre, medens næsten alle Mestre, der holdt
Svende, var Medlemmer af Lauget. I Aarenes Løb udviklede Forholdene