—
131
—
I Septbr. s. A. rejste Fru Winther til Kiel for derfra
at hente sin sindssyge Søster
Josephine.
I et utrykt
Brev til sin Stifsøster
Sine Sidenius
i Maribo skriver
Chr. Winther herom: „Denne besværlige og ubehagelige
Rejse havde ikke det forønskede Udfald; paa Halvvejen
maatte
Julie
vende om med Patienten og atter bringe
hende til Kiel. Jeg frygtede meget for Følgerne af al
denne Anstiængelse og Sjælelidelse, hun havde gjennem-
gaaet; men, Gud være lovet, med Undtagelse af Træt
hed og nervøs Svækkelse, der dog i kort Tid hævedes,
kom hun godt fra det. “ *) — Medens hun var borte, skrev
han til hende2):
Jeg længes efter Dig, min Ven,
og, kommer Du ej snart igjen,
saa maa jeg plat forsage;
mit Liv har mistet al sin Duft,
det trykker som en Tordenluft,
og Sangen bliver Klage.
Vort Hus er mig saa lunt og godt
som Tommelidens Tommeltot,
naar Du kuns er derinde;
men, er Du borte, uden Ro
min Tanke flagrer fra sin Bo *
for alle fire Vinde.
Jeg længes, ak, saa inderlig,
Dig, favr og fin og elskelig,
tæt til mit Bryst at trykke!
Du dufterige Blomsterskud!
Mit sikre Lejdebrev hos Gud!
Mit Livs, min Tankes Smykke!
Den 29nde Nov. skriver han i samme Brev: „Nu
er da
Josephine
bragt hertil af den unge Dr.
Jessen,
v)
Dette Brev ejes af Fru
Gulmann
, født
Sidenius.
2) Sml
Digtn. III, S. 199.
9*