144 / 500
— 137 —
„Mit Tempel er en tom Ruin,
„et Skur, et Møbelmagazin;
„istedenfor Hvad snildt og kjækt er,
„der spiller Møbler og Effekter.
„Det undrer mig slet ej, paa Ære,
„om I har glemt det Navn
Moliére
,
„om I ej veed, en Mand der var,
„som Et og Andet digtet har,
„Shakespeare
ved Navn, samt og en Anden,
„der ogsaa havde lidt Vid i Panden,
„som
Holberg
hed — og mange Fler,
„dem nu man saare sjældent seer
„paa Det, som kaldes Eders Scene,
„hvor Kjedsomheden raader ene
„og Smagløshed af hver en Sort
„og fade Ranglerier — kort:
„al
Lystighed
er flygtet bort,
„som Sjælen er i min Bedrift,
„saavel i Tale som i Skrift.
b „I dennes Sted har nu de Snøbler
„kun Lyst ved franske Fif og —Møbler!
„Siig mig, maa Kunsten ikke dø>
„hvor Gage, Gratial og Feu
„er Kunstens Maal, dens A og 0 ,
„hvor En som den forædte
Nielsen
„— bring, hvis Du vil, ham kun den Hilsen! —
„jo til min ædle Kunst jo vover
„at gaa tillige som en Sjover.“
Jeg svared:
„D it
Bud skal jeg bringe;
„men min Forstand er saare ringe,
„som Du nok veed, paa disse Ting,
„jeg kjender ej det rette Sving
b De to næste Afdelinger ere udeladte i Manuskriptet; isteden
for staaer der paa Tryk:
„Jeg svarede: „Jeg veed ej rigtigt
Hvad her at sige var mig pligtigt;
Du veed jo nok, i disse Sager
er jeg ej Maaler, Vejer, Vrager.
Højst til et Smil jeg fristes kun;
forresten holder jeg min Mund.“