—
1 3 4
—
og han vilde have Vandgrød. Under hans Besøg havde
Tjenestepigen det vanskelige Hverv overfor Enhver,
som ringede paa, at sige, der Ingen var hjemme, uagtet
man tydeligt kunde høre
Rosenkildes
højrøstede Tale
og Latter inde fra Dagligstuen. En Aften spurgte W in
thers ham, om han ikke vilde spille Hans Mortensen
for dem, hvortil han svarede, at det skulde han gjærne,
hvis de kunde skaffe ham F ru
Heiberg
til Trine Rar;
men, da dette viste sig ugjørligt, blev der Ingenting ai
det Hele.
Ikke altid, ja, vel kun sjældent, havde Winther den
Glæde, at hans Venner tog godt mod hans Hustru. Da
han saaledes kort efter sit Bryllup var buden sammen
med hende i Selskab hos
Fr
.
Langes,
og Fru
Lange
havde troet at tilfredsstille ham ved at indbyde ogsaa
Fru
Aagaard
fra Iselinge, viste denne ganske tydeligt
sin Tilsidesættelse af Fru Winther. Herover blev han
saa opbragt, at han glemte alle Høflighedshensyn imod
sin gamle Plejesøster og ikke alene vendte
hende
Ryg
gen, men ogsaa negligerede det øvrige Selskab, medens
han kun beskæftigede sig med sin Hustru. Han gjorde
Aftenen højst pinagtig for alle de Tilstedeværende. Næste
Dag stod det klart for ham, at han havde opført sig
utilbørligt. Han gik da til Fru
Lange
og sagde hende,
at han følte, han havde krænket hendes Hjem; men
det havde ikke været ham mueligt at beherske sig, da
han saae, at hans elskede
Julie
var bleven saa skam
melig miskjendt; nu kom han imidlertid for at bede om
Forladelse1).
Han førte begribeligviis sin Hustru til sin Veninde
b Fru
Benny Rumps
Meddelelse.