147 / 500
— 140 —
„Højstærede Frue! Da det er i Favør af mig, at
De har ladet det Manuskript, De igaar var saa god at
meddele min Kone, bero hos os til idag, vil De tillade
mig, idet jeg herved sender det tilbage, at takke Dem
for den Fornøjelse, som Læsningen deraf har forskaffet
mig. Det er Skade, at Professor Winther vel sagtens
har gode Grunde — saadanne, som man ialfald ikke
tør modsige, — til ikke at lade dette Digt trykke; thi
det fortjente at kjendes af Flere og vilde more Mange.
Skildringen af den poetiske Lejehests [?] Tilstand er klas
sisk, og man har daglig Lejlighed til at overbevise sig
om Sandheden deraf.
Med vore forbindtligste Hilsener
Deres ærbødigste
J. L. Heiberg.1)
Den 28nde Juli 1859 skriver W inther:
„Heiberg
er
nu uden Fare; han har været meget syg, og hans gode
Frue, som jeg i den værste Tid besøgte hver Dag, vat-
meget nedtrykt og medtagen af Sorg og Nattevaagen.
Sidste Gang, jeg saae hende, begyndte hun igjen at
straale som sædvanligt.“ 2) — Winthers Sympati for
Hei
berg
som Digter blev i det Væsentlige ved med at være
usvækket. I 1860 skrev han følgende hidtil utrykte
Vers om ham:
Han fødtes i en frugtbar Old
og segne saae dens bedste Stammer;
sidst stod han ene, rank og bold
blandt Nutids Smaakrat, Ynk og Jammer.
Overfor Winthers Person vare
Heibergs
fremdeles noget
kølige. 1 sit sidste Leveaar fortalte Fru
Heiberg
mig
b Dette Brev er overladt mig af Kontorchef
Albert Møller.
2) Breve til og fra C. W., S. 100—101.