ChristianWinther

—

1 4 5

—

mig!“ Og saa døde de Bægge halvandet Aar efter,

med faa Dages Mellemrum. —

Det kan have sin Interesse at kaste et Blik ind i

Winthers Syn paa og Forhold til nogle andre danske

Digtere; om den Slags Folk siger han, at han ikke søgte

dem, holdt i Regelen ikke personlig Omgang med dem 1),

men derimod stadigt aandelig.

Ingemann

havde han aabenbart ikke stor Sympati

for. Allerede i 1822 citerer han ironisk følgende Tirade

af „Løveridderen“ : „Vi sees vel, om ikke før, saa paa

Dybets Rand, naar Dommedagshanerne gale“. 2) Han

siger, at han kun har læst den allerførste af

Ingemanns

Romaner, „Valdemar Sejer“ 3); foran i en lille Bog „Ved

Lille Bælt eller Middelfartsunds Historie“ har han be

mærket, at denne Bog som Kilde er højst upaalidelig,

„Noget, som man vil indse, naar man ved Gjennem-

læsningen erfarer, at Forfatteren benytter

Ingemanns

historiske Romaner til Vidnesbyrd“. Ikke saa ganske

svarende til disse Udtalelser er Følgende fra 16de Fe

bruar 1846 i et Brev til

Ingemann4*')'.

„Jeg har stadigt

gaaet i den Formening, at jeg kjendte Dem, Hr. Etats-

raad, næsten ligesaa godt, som min Broder

Poul Møl

ler

kjendte Dem. Det er naturligviis en Følge af

hans

Meddelelser og af

min

Fortrolighed med Deres Skrifter.

Nu derimod . . . opdager jeg, ved nøjere at tænke mig

om, at jeg i mit hele Liv maaske kun een eller to

Gange har havt den Ære at tale med Dem, og

det

endog meget flygtigt.“ Han siger endvidere i samme

b Se Breve fra og til C. W., S. 182. 2) Smsteds S. 14. 3) Se

G. Brandes:

„Danske Digtere“, S. 232. b „Breve til og fra

Inge-

mann

“, S. 414—15.

N. Bøgh: Chr. Winther. III.