153 / 500
— 146 —
Brev, at han fra Skolebænken af har fulgt og holdt af
Ingemann
og beder denne modtage Forsikring om Høj
agtelse og Taknemmelighed for al den Glæde og Opløf
telse, han saa rigeligt har skjænket ogsaa ham. Som
Svar herpaa modtager han følgende hidtil utrykte Brev:
Sorø d. 9ende Marts 1846.
Meget ærede Hr. Professor!
Jeg sprang meget hellere Titulaturen over og hen
vendte mig lige til Digteren, som jeg rigtignok kjender
meget længer og føler mig i et ganske andet Forhold
til end til Professoren — men Formen maa dog ogsaa
have sin Ret. Det er besynderligt nok, at vi i det ydre
Liv ere bievne staaende saa fjærnt og fremmede for
hinanden, da der dog var en Tid, hvori jeg næsten
daglig saae
Poul Møller.
Den Velvillie, hvormed De
fornyer det personlige Bekjendtskab med mig paa anden
Haand i Deres Brev, har jeg glædet mig over, og jeg
har kun opsat at skrive Dem til, for mueligen tillige at
kunne sende Dem et eller andet Bidrag til den paa
tænkte Foraarsgave. *) I det sidste Bind af mine Sam
lede Skrifter har jeg nylig udgivet Alt, hvad jeg havde
liggende af utrykte lyriske Sager; jeg er nu derhos
bleven gammel og doven eller paa en Maade gaaet
over til
Pouls
Anskuelse af det poetiske Liv som ingen
lunde afhængigt af Blæk og Pen og Bogtrykkerpresser,
medens jeg nu ofte nøjes med at lade de poetiske Ideer
og Stemninger passere mig uden at bekymre mig om
at fastholde dem i nogensomhelst Form. At vor gode
Poul
saaledes
levede
største Delen af sin Poesi op, har
x) Denne udkom aldrig.