154 / 500
-
1 4 7
-
De vist ligesaa godt bemærket som jeg, og, da jeg
nu
følger hans Exempel heri, vil jeg Intet indvende deri
mod. Med Embedsforretninger og slige filistrøse Grunde
vil jeg ikke undskylde min Mangel paa Manuskripter;
men, for at sende Dem noget Bidrag til Foraarsgaven,
maatte jeg — Hvad jeg ellers aldrig har Lyst til —
ligefrem sætte mig en Opgave for til en poetisk Udar-
bedelse
(som
H. C. Ørsted
siger). Her sender jeg Dem
en saad an1), og, er den ikke lykkedes mig, skal det
slet ikke undre mig; thi den er ikke udsprungen af
nogen umiddelbar Trang til Produktion, men — som
sagt — forfattet ifølge Deres Opfordring. Kommer For
aarsgaven virkelig for Lyset, vil jeg fornemmelig fornøje
mig til deri at se nogle af de ægte danske Foraars- og
Sommer-Væxter, der med saamegen Friskhed, Liflighed
og Ynde tilhøre Deres Urtebed i vor poetiske Have.
For ikke at plante Noget i Nærheden, som dermed
kunde synes beslægtet, har jeg valgt noget norsk Mos
fra den hedenske Tid, som jeg igrunden ikke sympati
serer saameget med — men i sit Slags synes det mig
passabelt. . . . Med Agtelse og Hengivenhed
Deres B. S. Ingemann.
Da Winther var blevæn gift, kom
Ingemann
paa sine
Kjøbenhavnsbesøg undertiden i hans Hus, ogsaa til
Maaltider; men Forholdet mellem dem blev aldrig inder
ligt. I et utrykt Brev til
H. C. Andersen
skriver Fru
Ingemann
under Omtalen af „Brogede Blade“ d. 19de
Dec. 1867 om Winther: „Det er forresten en underlig
Sjæl; det er ikke Dissonanser, som man troer, at han
vil kunne løse, eller som man seer ville kunne løses;
v)
Vistnok „Guttorm Sindre“ („Digte“ 1864, S. 1).
10
*