149 / 500
—
1 4 2
—
Naar Winther i det ovenfor anførte Digt taler om
de „Snøbler“, som kun føle Lyst ved „franske Fif og
Møbler“, har han jo her væsentlig tænkt paa
Høedt.
De To havde — som i andet Bind berørt —- i tidligere
Tid været venskabeligt forbundne, og Digte af
Høedt,
som Winther havde hørt denne oplæse hos
Nielsens,
syntes han saa godt om, at han selv tilbød at faa dem
anbragt i
Heibergs
„Intelligensblade“. Uden at nævne
Forfatterens Navn bragte han dem til
Heiberg,
som
sagde: „Jeg skal nok optage dem; jeg veed forresten
godt Hvem der har skrevet dem — men det gjør nu
Ingenting til Sagen.“ Alligevel blev de ikke optagne.
— Da Winther var bleven gift, havde
Høedt
udtalt sig
mindre velvilligt om hans Hustru, hvilket var kommet
hende for ø re, og efter det øjeblik var han altid, naar
han i hendes Nærværelse bragtes paa Bane, Gjenstand
for hendes heftigste Angreb, og hendes Mand gav hende
da — som altid — Ret. Da Winther saa i 1865 vilde
udgive sin Antologi „Dansk Lyrik“, lod han sig fore
læse
Høedts
Digte; han kom da til ham og sagde:
„Kjære Høedt! Vi har saalænge været fjærnede fra hin
anden; nu har jeg med Glæde hørt Deres Digte og er
gjennem disse kommen Dem nærmere. Lad os nu sees
lidt oftere!“ „ J a — ja, det er meget godt, det er meget
venligt!“, svarede
Høedt;
men derved blev d e t1). —
I „Besøg paa P arnas“ faaer endvidere
August
Bournonmlle
et Spark; det er Terpsichore, der — ikke
i Digtets trykte Udgave, men i Manuskriptet — ind
leder sine Spørgsmaal saaledes:
b
Høedts
egen Meddelelse til mig.