158 / 500
— 151 —
den Rigdom af Poesi, som boer i Dem; men De har i
gode Timer styrket og oplivet Dem selv ved Sang og
Strængeleg. “ Han beder ham om Digte, „jo flere, desto
bedre“, til „Nye Digtninger af danske Forfattere“ ; men
„med oprigtig Beundring og Højagtelse“ svarer
Kaalund,
at han ingen har.
Ludvig Bødtchers
Poesi vedblev Winther med at
sværme for. Den 22nde Jan. 1863 opfordrer han ham
til Sang og siger da til ham:
Din Sang er liflig, klar og sød
som Draaben, der bag Blomsterstøvet
er gjemt i Liliens Jomfruskjød,
før Kubens Flyver den har røvet.x)
I sit Svar siger
Bødtcher:
Ak Du, hvem Din Musa blev evig huld,
hver dristig Bøn tør Du vove:
Din Troskab hun lønner med alt sit Guld
og sine grønneste Skove.
Efter sit Ægteskab kom Winther ikke saa ofte som
før til
Bødtcher,
der til det Sidste beholdt sin lille Lejlig
hed i „Civilisationens Centrum“ Sværtegade Nr. 5, hvorfra
Winther saa tidt havde beskuet sin
Julie
ligeoverfor.
Her levede
Bødtcher
efter Winthers Sigende „aldeles
som i den evige Stad, kun under lidt forandrede For
mer“ 2). Den væsentligste Aarsag til, at Winther ikke
kom
der,
var vistnok, at han ikke syntes om
Bødtchers
„Menageri“, hvormed han betegnede det Selskab af
gamle Originaler og Karikaturer, som denne Poet fandt
Morskab i at samle om sig; han havde engang tolv
Saadanne og sagde da, at, naar han gik Tur med dem
b Se Sml. Digtn. X, S. 56—57. 2) Breve fra og til
Ingemann,
415.