164 / 500
—
1 5 7
—
ved Siden af hans bedste. — „Kjøbenhavnsposten“ x)
finder, at denne Digtsamling især er mærkelig ved den
Forandring, den antyder hos Forfatteren; „tidligere om-
tumledes han idelig af
Lidenskabens
Storme og blev
derfor aldrig træt af at synge Kjærlighedens Smerte og
Lyst; nu synes han derimod at være kommen til Ro
og at befinde sig vel derved; han udtaler ofte sin Til
fredshed og sin Fred, og det derhos med en Energi,
der vidner om, at Freden ikke er kjøbt ved, at Sløvhed
har afløst den vilde Kraft, men at Lidenskaben hviler
under Livets Medbør.“ Mod Digtet „Et Par“ indvendes
der mærkværdigviis, at det er præget af en underlig
uharmonisk Holdningsløshed og at det raa Stof har
meddelt Behandlingen Endel af sin Tone; derimod roses
„En Lykkelig“ som interessant og i høj Grad livligt i
Skildringen; der siges, at dette Poem gjør godt ved den
sunde Livsfilosofi, der bliver endnu mere indtrængende
ved Digtets melankolske Karakter. I formel Henseende
fremhæves Digtenes „temmelig mange og temmelig be
tydelige Mangler“. „Det sees ofte altfor tydeligt, at
Metrum og Rim har generet Digteren; derfor har der
indsneget sig prosaiske Vendinger, fjærntliggende Tanker,
søgte Rim, smagløse og urigtige Udtryk, fejlagtige Ord
former. Ved en saadan Skjødesløshed arbejder man
dem
i Hænderne, der forkaste al bunden Poesi som kun til
slørende og forhindrende den klare Tankes rene Udta
lelse; men af vore gamle Digteroldermænd burde man
mindst vente et saadant indirekte Forræderi.“ — I „Lit
terært Maanedsskrift“, udgivet af
Kr. Arentzen
og
P.
Fistaine
, siges der2), at en saa fremherskende lyrisk
b 1850, Nr. 294. 2) S. 249—51.