ChristianWinther

— 159 —

tryk, uden i alt Fald hvad Formen angaaer; thi baade

Tanke og Udtryk ere snarere raa,; de fleste ere til hans

Kone1), og jeg synes, hun maa være meget undseelig

over dem.“ At

A nna Nielsen

dog vedbliver med at

yde ham som Digter den Hyldest, han fortjener, vil

kunne sees af, at hun d. 3die Juni 1852 ved en Aften

underholdning, som

P. Schram

gav i Kasinos mindre

Sal, „mesterligt“ 2) fremsagde Chr. Winthers „Sangerens

Lykke“. —

Det maa forundre Enhver, der kjender „Nye Digte“,

at „Et Par“ ikke slog an, men tværtimod blev dadiet;

det er dog saa kraftigt, kort, karakteristisk og tilmed

saa særegent i Winthers Produktion, at alene dette Digt

vilde have kunnet bevare hans Digternavn med Berøm

melse. Det synes mig ogsaa, at det mere end noget

af hans andre Digte viser hans Slægtskab med

Oehlen

schlæger og

paa samme Tid dog hans store Selvstæn

dighed. Man sammenligne saaledes Helges og Olufs

Kamp i „Helge rejser til Dronning Oluf“ med fjerde

Afdeling af „Et Par“, og man kan ikke lade være med

at se Winthers Forbillede, hvilket han paa dette Punkt

synes mig at overgaa i Energi og Fasthed. —

I et utrykt Brev fra 1824 skriver Chr. Winther:

„Jeg forstaaer mig kun ubetydeligt paa at indrette et

Drama; jeg har kun til min egen Forlystelse skrevet et

Par smaa Farcer, som jeg dog strax ødelagde igjen.“

Hans levende Interesse for Teatret lod ikke den drama

tiske Ævne ganske sove i ham, og i 1852 udkom hans

eneste trykte Arbejde paa dette Omraade, Marionet-

b Det er ikke rigtigt; Bogen er paa 106 Sider, og deraf fylde

Digtene til hende 24 Sider. 2) „Berlingske Tidende“s Udtryk.