168 / 500
161 —
igjennem den, som løfter den højt op, over Dyrehavs
bakken, i Poesiens evige Rige.“— „Berlingske Tidende“ 4)
siger, at den søger at virke ved faa Midler og løser
sin Opgave heldigt; men „Flyveposten“2), hvis Anmel
delse kommer samme Dag som „Berlingskes“, d. 22de
Dec., og er den tredie og sidste, finder ikke, at denne
Marionetkomedie er en net Komedie, „det er en Bagatel,
endnu ringere i Værd end i Omfang; den optræder med
Prætensioner, som den i ingen Henseende kan opfylde.“
„Tre Fortællinger“ („Et Rejse-Æventyr“, „Heste
prangeren“ og „Paa Landet“, de to første trykte tidligere,
nu altsaa i andet Oplag) anmeldes kun af „Flyve
posten“ 3), der fremhæver Winthers Mesterskab med
Hensyn til idylliske Skildringer, over hvilke han baade
i Sprog og Form udbreder en national Duft. Man sav
ner derimod Opfindsomhed. I Skildringen af Frøken
Charlottes Karakter4) seer man, at Digteren ikke har
forsømt at svinge Satirens Svøbe over de
clara-raphael-
ske
Emancipations-Ideer.“
Disses Forkæmperske er altsaa fremstillet i Præste
datteren Charlotte, „der var meget høj, temmelig stærkt
bygget og skred frem med afmaalte, gravitetiske Fjed,
idet hun holdt sig saa stiv som en Pind. Den hvide
Morgenkjole sad saa akkurat paa hende, som om hun
var tagen lige ud af en Modebutik, og under den meget
bredskyggede og flade Sommerhat dinglede der paa
hver Side af det regelmæssige, men massive og stærkt
farvede Ansigt to uhyre tykke og lange Duske af glin
sende, sorte Lokker. I Hænderne, der vare vel forvarede
x) 1851, Nr. 298. 2) 1851, Nr. 316, 3) 1851, Nr. 149. 4) I
Fortællingen „Paa Landet“.
N. B e g h : Chr. Winther. III.
D