167 / 500
— 160 —
komedien „En Student og en Jomfru“. Han synes ikke
at have kunnet faa Forlægger til det; thi det kom „i
Kommission“ hos
Iversen.
Først havde han sendt
Ludvig B&dtcher
det til Bedømmelse og fik da det
Svar, at det er et nydeligt lille Arbejde. „Førend jeg
aabnede Seglet,“ skriver
B.,
„ønskede jeg allerede at
have skrevet Indholdet, og efter Læsningen var mit
ønske dobbelt . . . . Versebygningen er fortræffelig og
hæver helt igjennem Tankens Naivitet . . . . Studentens
Dødsmonolog er udmærket, og saaledes meget Andet.
Du veed iøvrigt ligesaa godt som jeg, at en Student,
som er forelsket og seer sig gjenelsket, ikke tager Livet
af sig, selv om han ikke har fire Skilling i Lommen.
„Det gjør han jo heller ikke,“ svarer Du mig; — jamen
ved at gifte sig tager han dog Livet af sin Kjærlighed
eller det Poetiske af sit Liv, og det bliver det Samme;
— dog det er maaske Visvas af mig . . . . Hvis Du
nu har skrevet dette Arbejde for at prøve Dine drama
tiske Vinger, da synes mig, at Du har et godt Syn for
Sagn; thi, enten elsker jeg mere end tilbørligt Din Musa,
eller jeg paastaaer med Grund, at Thalia længe har
ventet Dig med aabne Arme.“ 1)
Da Stykket er udkommet faaer det af „Fædrelan
det“2) Skudsmaal for at være en Berigelse af Litera-
turen, en fortræffelig Marionetkomedie, som vil kunne
more baade Gamle og Unge; der siges: „Denne tradi
tionelle Digtarts simple Form og naive Tone er ypperlig
holdt; den kunde for den Sags Skyld meget godt være
opført, eller være bestemt til at opføres, i Mester Jakels
Bod; men der gaaer en fin Ironi og et legende Lune
r)
Breve fra og til C. W., S. 78—79. 2) 1851, Nr. 296.