143 / 500
— 136 —
takke for „den smukke romerske Gave, hun har skjæn-
ket hende“. — Fra 1858 have vi interessante Udtalelser
af Chr. Winther angaaende hans Stilling til Striden mel
lem
Nielsens
og
Heibergs.
I „En Samling Vers“ har
han aftrykt „Besøg paa P arnas“, skrevet 7ende Dec.
1858, dengang da
Christensen
var Teaterdirektør og
Heedt
meget indflydelsesrig. I den Skikkelse, hvori
dette Digt foreligger Offentligheden, har det ikke den
Interesse som i Originalmanuskriptet, af hvilket Meget
er udeladt paa Tryk, og i hvilket han angaaende det
her omhandlede Spørgsmaal udtaler sig direkte. Chr.
Winther kommer oppe paa Parnas gaaende fra Poly-
hymnia og fortæller saa:
Før jeg mig nærmed til den Næste,
,
jeg maatte uvilkaarligt fæste
mit Øje paa en rank Figur,
der læned sig mod Salens Mur.
Det var Thalia, den milde, glade!
Men hvor var Kindens Rosenblade?
Hvor var de skjælmske Glimt i Øjet,
som gjorde mig saa tidt fornøjet? —
Jeg nærmede mig hel beskeden
og spurgte: „Hvad har jaget Freden
„fra dette Hjærte? Hvo har vovet
„i Sorg at bøje dette Hoved,
„at blege disse Rosers Lød,
„at sløve disse Stjærners Glød?“
Her saae hun op og mig afbrød:
„Du spørger? Ak, hvor kan Du spørge?
„Har jeg da Grund ej til at sørge?
„Hvor staaer det med min Kunst dernede
„i Eders raa Filisterrede?
„I dette pralende Kjøbenhavn,
„hvor haanes ikke
der
mit Navn!
„Hensygnet er den sunde Sans,
„udslukket er den gamle Glans.