ChristianWinther

—

1 2 7

—

Livet og Menneskene saaledes, som jeg maaske burde

eller kunde have godt af. Men med mig er det nu

f o r 

siide

— et rædsomt Ord!“ „Man bør ikke holde sig

saaledes ude fra Berøring med den brogede Verden. En

udøvende Kunstner maa være

med

overalt. At holde

sig skjult er farligt.

Goethe

siger:

Wer sich der Einsamkeit ergiebt,

acb,

der

ist bald allein;'

ein Jeder lebt, ein Jeder liebt

und låszt ihn seiner Pein.“ 4)

„Man bliver derved saa let

eensidig

i flere Henseender,

eller hvad man kalder

sær.

Og, naar man saa engang

overvinder sin Inerti og træder ud af sit Indelukke, saa

bliver man . . . . endog lidt overrasket ved at finde

Venner og Velyndere, hvor man mindst havde ventet

det.“ 2) Han syntes, han havde det bedst i sin egen

Stue, i sin egen Idéverden og med sin egen Gjerning.

Han siger: „Jeg veed ikke Hvad det er at

kjede

sig3).

Jeg troer næsten aldrig at have været i det Tilfælde „at

dø af Kjedsomhed“, og det Eneste, der maaske har

trættet mig, var Menneskers Nærværelse; men jeg havde

da et medfødt Talent til at holde mig slig Besværlighed

fra Livet, nemlig især ved selv at være kjedelig; saa

blev de borte.“ I en Samtale, hvor han ikke ret var

med eller ikke vilde sige Noget, plejede han ofte kun

at svare med et syngende „Hm—hm—hm“ i en Slags

Triller. Han kunde ganske vist være kjedelig; en af

hans bedste Venner,

Carl Petersen,

sagde engang om

Breve fra og til C. W., S. 170. Citatet er af Harpespillerens

Sang i Vilhelm Meister. 2) Smsteds S. 213. 3) En lignende Ytring

forekommer i et Brev til Fru

C. M. Petersen

(Breve fra og til C. W.,

S. 64) og i „Et Rejseæventyr“ (Sml. Digtn. VIII, S. 3).