182 / 500
—
1 7 5
—
Hver skulde have 1000 Rbd. aarligt i bestandig Under
støttelse.
Viggo Rothe
stillede hertil det Ændringsfor
slag, at Chr. Winther foreløbigt kun skulde have 500
Rbd. aarligt, saalænge han oppebar Pension som Lærer
for Prinsesse
Mariane,
og dette blev vedtaget1). Man
maa jo ikke have vidst i Rigsdagen, at Kommissionen
til Ordning af
Frederik den Syvendes
Privatkasse alle
rede den 20nde Nov. 1849 havde ladet Chr. Winther
vide, at hans Pension vilde bortfalde fra 1ste Jan. 1852.
Den 2den Sept. 1853 forhøjes ogsaa hans Understøttelse
med 500 Rbd. aarligt, altsaa 1000 i det Hele, og d.
31te Marts 1876 forøges den yderligere med 1000 Kro
ner aarligt.
De Forhandlinger, der i Begyndelsen af 1851 førtes
i Folketinget om den ovennævnte Understøttelse, kunde
ikke være Winther ganske behagelige; thi Bondeven
nerne stillede sig imod Forslaget og satte Winther som
Digter under
Paludan-Midler
og
Hertz
, hvilket Kultus
minister
Madvig
tildels ogsaa gjorde, skjøndt han talte
alle Tres Sag. Det er tydeligt nok, at Winther paa
denne Tid ikke er populær. Der stikles til, at de jo
Alle have deres Embedsexamen og ad den Vej maa
kunne skaffe sig Indtægt fra Staten. Da
Frølund
i
Anledning af disse Understøttelser taler om det Uhen
sigtsmæssige i at skaffe Statskassen nye Udgifter, raa-
ber
Grundtvig
:
„Hør!“ Han synes altsaa ikke at have
villet være med til at støtte sine Digterfæller. Den, der
mest direkte taler Winthers Sag, er
C. N. David,
hvis
Ord lyde saaledes: „Der handles om livsvarigt at tilstaa
b Se herom: Breve fra og til C. W., S. 75—76, og
J. N. Mad
vigs
„Livserindringer“, S. 178.