178 / 500
— 171 —
for det Første meget under Savnet af sin
Henri.
Hun
søgte Trøst hos en anden ung Mand, en Søn af Chr.
Winthers Stifsøster
Rasmine: Morten Bredsdorff,
der i
1850 som tyveaarig Student var kommen til Kjøben-
havn. Han blev strax paa det Venligste modtagen i sin
Onkels og Tantes Hus, og det varede ikke længe, inden
han daglig spiste tilmiddag
der.
I nogle Optegnelser,
han har været saa venlig at gjøre til Brug for denne
Bog, siger han: „I dette Hus blev jeg hjulpen godt ud
over min medfødte Forlegenhed. Tante
Julie
havde
en egen venlig Maade at sætte Mod i mig paa, og jeg
lærte Meget
der,
og det paa en tiltalende Maade; thi
hun var ikke docerende. Efter Middag kom jeg tidt
igjen tilaften, ja, stundum hændtes det vel ogsaa, at
jeg blev der fra om Middagen. Tiden tilbragte jeg for
en meget stor Del ved Klaveret. Lidt havde jeg lært
af en ældre Søster. Nu benyttede jeg Lejligheden til at
gjøre mig bekjendt med det Bedste i Musikken, navnlig
Beethowen.
Da jeg sjældent gav mig Tid til egentlig
at lære Noget af det, udsatte Onkel Winther en Præmie
af en Mark, naar jeg kunde spille
det
Stykke ordentlig,
som han havde udpeget for mig.
Tante
Julie
ønskede, at jeg skulde føle mig helt
som hjemme
der.
Og det lykkedes saa nogenlunde.
Dog var der som Baggrund en Følelse, derstundum
kom op, at
rigtig
hjemme var jeg dog ikke. Der var
i hendes hele Væsen og Anskuelser noget Fremmed,
som ikke vilde passe med Hvad jeg var opvoxen i.
Min Moster,
Petrine Bredsdorff,
besøgte engang Chr.
Winther. Detvar med en uforbeholden Glæde, jeg tog
imod hende.
Det var et Pust fra de Egne, hvor jeg