181 / 500
_
174
—
standig plagede ham, medens hans offentlige Affærer mere
og mere bragtes i Orden. Saaledes var i 1849 hans
Mellemværende med Livsforsikringsanstalten ude afVer
den; d. 14de Aug. d. A. tilskrev Finansministeriet ham,
at hans Forskud
der
fra 27nde Septbr. 1844 paa 1000
Rbd. var berigtiget. Fra Departementet for Statsakti
verne meddeltes det ham d. lOende Maj 1849, at „man
samtykker i, han — ved maanedlig fra 1ste Juni d. A. at
lade indeholde 8 Rbd. 32 (3 i den ham af Hans Maje
stæts Chatolkasse tillagte Pension1) — successive maa
afgjøre Renterne af sin Gjæld til den kongelige Kasse,
stor 600 Rbd., indtil han paa denne Maade kan komme
i Orden med Rentebetalingen“. „I den Anledning har
man tilskrevet Kammeradvokaten, at det mod Winther
i Anledning af den af Gjælden paadragne Renterestance
beordrede Søgsmaal vil kunne bortfalde.“
Den 17de Juli 1850 underrettede
Madvig
som Kul
tusminister Winther
om,
at der af Summen til Under
støttelse af Videnskabstriænd og videnskabelige Formaals
Fremme var givet ham 200 Rbd. aarlig i to Aar, for
uden den Understøttelse af 300 Rbd., som han alt i
Forvejen oppebar derfra. Winther andrager nu om, at
han istedenfor at faa en Tolvtedel deraf udbetalt hver
Maaned, maa faa 200 Rbd. strax, hvilket efter nogen
Brevvexling bevilliges ham.
Den 6te Januar 1851 foreslog Folketingsmændene
Gleerup
og
Hans Egede Schack,
at de temporære
Understøttelser til
Frederik Paludan-Muller, Henrik
Hertz
og Chr. Winther skulde bortfalde, imod at de
0 Som bekjendt, bortfaldt fra 1ste Januar 1852 den omtalte
Pension (se II, S. 435).