186 / 500
Indblanding i Sagen — kunde flygte til en af de mange
smaa Jurisdiktioner, som fandtes der1).
Georg Aagaard
blev indviet i Hemmeligheden og tillige senere Kand.
jur.
Bruun,
der var paa Byfogedkontoret, og som netop
paa denne Tid blev
Sideniudes
Svigersøn. De gjorde
Alle Kommers med Chr. Winther og sagde ham, at der
jo ikke vilde kunne blive Tale om Arrestation; Ordren
herom maatte jo gaa gjennem Byfogedkontoret, saa
kunde
B ruun
jo komme denne i Forkjøbet og i en
Fart faa Delinkventen bort; ved deres muntre Maade
at tage Sagen paa, oplivedes Winther i Øjeblikket meget.
Hans virkelige Sindsstemning kommer til Orde i Digte2).
Han skildrer d. 28nde Jan. det stormende, vilde Vinter-
Vejr med Nattemørket og de tudende Hunde og fort
sætter saa:
Hen ad de frosne Stier
gaaer jeg med ængstelig Hast;
Rædslen i Hjærtet ej tier,
gik jeg end nok saa fast.
Pines maa jeg og længes
i Jammer Dag og Nat,
indtil mit Hjærte sprænges, —
thi Hende jeg har forladt.
II.
O, natligt tudende Vinde,
I er milde, imod den Røst,
der vækker Rædslen herinde
i mit selvmartrende Bryst.
x) Meddelt mig gjennem Redaktør
Gullmann
af dennes Moder,
K. Sidenius's
Datter, og af Kand. jur.
J. P. K. B ruun
. 2) Se Efterl.
Digte S. 27—35.
— 179 —
12
*