—
1 8 4
—
—
men især,
fordi Du saa mild og from
tidt tav og tilgav og fældte ej Dom;
thi Du jo altid var mig
overbærende og god.1)
Chr. Winther blev nu erklæret for fallit, og hans
Sager ordnedes af Prokurator
Schack.
Han skriver
herom til Boghandler .Az///2) : „Man plejer ikke at gjøre
et saadant Skridt uden i den højeste Nød. De af mine
Ki editorer, som min Fallit
ramte,
havde, om ikke i ju
ridisk, saa dog i moralsk Henseende, fortjent dette Slag;
de havde, ved Gud, desuden iforvejen gjort sig 3-4dob-
belt skadesløse, og min Samvittighed er med Hensyn
til
dem
ganske rolig. De private Kreditorer, mine Ven
ner, der havde til Skifteretten i rette Tid indsendt deres
Fordringer,
fik fu ld Betaling.1
De andre fik efter
Sigende 61 Procent. Ved samme Lejlighed betaltes hans
Kontingentrestance til Studenterforeningen for 30
Aar3) og maaske ogsaa hans Gjæld til
N. P. Nielsen
og
C. N. Rosenkilde,
om hvilken
Anna Nielsen
skriver
13de Marts 1851:
„Nielsen,
der tilligemed
Rosenkilde
hai været godmodig nok til at attestere en Vexel paa
et Beløb af 300 Rbd., komme naturligviis til at betale
den; jeg troer, den er forfalden paa Fredag (imorgen),
og Winther har endnu Intet lade høre fra sig.“ Det
var naturligviis hans Svigerfader, som maatte bringe alt
Dette i Orden; han døde Aaret efter, 22nde Marts 1852,
og Fru Winther arvede da en betydelig Formue.
Jeg tør vistnok med Sikkerhed antage, at Befriel-
Efterladte Digte S. 109. 2) Breve fra og til C. W S 85
3)
Plougs
Meddelelse.