197 / 500
—
1 9 0
-
nærmest disse Minder, hun glædede sig ved at opfriske
i min Sang. Det lykkedes mig ogsaa efterhaanden at
drømme mig ind i Endel af disse Stemninger; navnlig
„Trockne Blumen“ har jeg sunget med et bevæget Sind;
men nogle af dem vare mig dog for vamle . . . . Jeg
gjorde Oprør og sang
Hoffm. v. Fallerslebens
„Im Wirths-
haus triebt man Dies und Das“. Dog var
det
kun for-
bigaaende; atter mere Mullerin o. L., kun stundum med
Afbrydelse af den anden Slags! Saa kom Onkel Win
ther og anbefalede mig Ballader, navnlig af
Løwe1),
nogle Folkeviser,
Schumann
o. Fl. . . .
Hendes Grundsætninger angaaende Ægteskab og
Deslige var hvad alvorlige Folk kalde „noget løse“. En
Forfatterinde, hun lejlighedsviis har rost til mig, var
George Sand;
hun priste dennes Ægteskabsbetragtning,
der nærmede sig endel til vore Dages „fri Kærlighed“.
En Bog, hvori denne Opfattelse gjordes gjældende, gav
hun mig Anviisning paa at læse, forat jeg skulde blive
mere „frigjort“ ; men jeg følte mig ikke foranlediget til
at gjøre nærmere Bekjendtskab med den.
Og dog: hun betragtede sig selv som en Kristen,
men som en i mange Retninger frigjort Kristen. Saa-
dant et Ord som dette: „For den Rene er Alting rent“*,
tog hun jo temmelig overfladisk paa. Men hun satte
f. Ex.
Søren Kierkegaard
meget højt, ikke blot „Enten
Eller“. Hun forærede mig det Exemplar af denne
Bogs anden Udgave, som
Søren Kierkegaard
havde
givet Chr. Winther med denne Tilskrift foran i Bogen:
„Til Digteren Chr. Winther med skjønsom Højagtelse
b J. C. G. L. (17%— 1860) foredrog selv som dygtig Sanger
sine Balladekompositioner.