193 / 500
- 186 —
„Madame, vous etes servie“
meldte han hende, at Vog
nen var kommen.
Den 15de Sept. 1851 skriver Jfr.
Litinge
til
August
Nielsen,
at Winther ideligt er paa Farten, og d. 6te
Okt. s. A.: „Det er rigtignok sandt Hvad Du har sagt
om gamle Winther, at man kan blive glad ved at faa
en Hilsen af ham; jeg har nu selv følt Virkningen af
hans Hilsen; som jeg gik idag paa Gaden og var meget
forstemt . . . ., kom han springende imod mig, og det
var, som om hans Hat medtog alle mine mørke Tan
ker. Du skulde seet, hvor straalende han var; han
skulde arrangere en Forestilling" til Indtægt for en af
sine Venner, som vilde være fri for Militærtjeneste, havde
været hos
Høedt
for at laane et Stykke af ham og bekla
gede meget, at Du ikke var her og i Smug kunde tage
Del i Forestillingen. — Han fortalte mig Historien om
det Brev, han i
Høedts
Navn havde skrevet til
Carl
Nielsen,
som Du nok ogsaa har været delagtig i, og
det morede mig meget . . . . Hos [Højesteretsadvokat]
Salicaths
tral jeg igaar Fru
Deichmann,
som Du veed
kjender Winther saa godt; jeg ventede da at faa Noget
at høre om ham og spurgte til ham; thi jeg kan ikke
lade være med at interessere mig for ham uagtet hans
slette Færd; men det slap ud til, at hun kuns fortalte
mig, at Pru Winthers Datter var bleven konfirmeret i
Søndags. Fru
Deichmann
havde været der for at gra
tulere om Mandagen og traf kuns Winther; hans Kone
laa syg af Sindsbevægelse over den foregaaende Dag.
Hvor hun dog er affekteret! Jeg kan ikke tro Andet,
end at Winther maa være usigelig kjed af dette for
skruede Væsen.“