195 / 500
—
1 8 8
—
været ærlig imod hende og at hun derfor ikke mere
havde fuld Tillid til ham. Efter den Tid blev han —
ialfald i en længere Periode — kun hendes lydige Tjener;
en ung Pige af hans Slægt, som paa dette Tidspunkt
opholdt sig i deres Hus, har sagt: „Komme hende nær,
maatte han ikke — knap nok kysse hende paa Panden.“
En anden har sagt: „Hun rakte ham køligt sin Haand,
som om hun vilde sige: „Naar Du endelig vil, kan Du
gjærne faa Lov til at kysse den.““ Denne Tilbageholden
hed fra hendes Side drog ham maaske dobbelt, ligesom
Alvilda Miiffelmanns
tidligere havde gjort.
At deres indbyrdes Forhold var mindre inderligt
end før, fremgaaer ogsaa af følgende Meddelelse om et
Besøg, de i denne Periode gjorde hos
Hans Ulrik Møl
lers
i Torkildstrup: „Forholdet mellem Chr. Winther og
hans Hustru var ikke længer saa godt; ogsaa i Præste-
gaaiden mærkedes dette. Strax den første Aften bad
Fru Winther en af Præstens Døtre om at maatte dele
Værelse med hende. Saa stod „det hvide Værelse“ (det,
de under deres forrige Besøg
der
havde benyttet,) tomt,
og de hyggelige Morgenscener var der ikke mere Tale
om. Heller ikke gjordes der denne Sommer saamange
Udflugter.“ x)
Morten Bredsdorff
betegner „Flugten“ som „et
haardt Stød for Tante
Ju lie ;
„hun meente — men dog
med Urette — den var et Vidnesbyrd om, at hun havde
mistet sin Mands Kjærlighed, ellers kunde han ikke have
baaret sig saaledes ad imod hende.“
Bredsdorff
skriver:
Men dette havde atter Indflydelse paa hendes Forhold
b „Højskolebladet“ d. 20nde Dec. 1895
(Th. Birkedal-Bredsdorff ■
„Af en gammel Præstegaards Historie“).