194 / 500
187 —
Det var
Grundtvig,
der i Vartov Kirke konfirme
rede
Ida,
og derefter gik de alle Tre til Alters hos ham.
Den 22nde Nov. s. A. skriver atter Jfr.
Liunge
til
August Nielsen:
„Iformiddags var gamle Winther her
for at læse Dit Brev, og, da jeg netop var beskæftiget
i Køkkenet, fik jeg ham ud til mig, og han sad da paa
Din
Stol ved Vandtønden og læste det. Du kan tro,
det morede mig at se ham sidde
der
. . . Medens han
var her, kom
Gade
og
Sophie Hartmann
og gjorde
Visit; han fik da Lejlighed til at se og tale med hende;
jeg skal sige Dig fra ham, at han ikke blev meget ind
tagen i hende.“
Den lysere Stemning, hvori Winther ifølge de fore-
gaaende Breve synes at være kommen i efter den over
vundne pekuniære Kalamitet, var ikke stadig. 1 et Brev
fra 20nde Okt. 1852x) skriver han om „en stakkels
Poets Stemninger og Tilstande, som tidt bestaa i
Stil
stande“
, hvorved han føler Lidelse. Han fortsætter saa:
„Jeg veed ikke, hvordan det er: bliver jeg allerede for
gammel? Eller har Apollo, Muserne, Braga, Saga og
alle De, som skulde komme en betrængt Poet til Hjælp,
allerede forladt mig? Ak, jeg er stundum saa fortvivlet
i mit Sind, saa jeg næsten troer mig forladt af Vid og
Sans og Alt, hvad der holder et Menneske opret og
skiller ham fra Dyrene, uagtet jeg meget vel veed, at
en saadan Fortvivlelse er en stor Utaknemmelighed
mod Gud og Skæbnen.“
Grunden til hans triste Stemning var bl. Andet og-
saa den, at hans
Julie
virkelig efter „Flugten“ viste
ham Kølighed; hun lod ham føle, at han ikke havde
b I mit Eje.