ChristianWinther

—

1 7 0

—

„med sin uddannede Forstand og rolige Karakter kan

hun ikke kaldes et Barn.“ Saadan er den for Winther

ideale unge Pige.

I April 1850 flyttede Winthers fra Nybrogade til

Hjørnet af Graabrødretorv og Klosterstræde, 1ste Sal1),

og herfra skriver Fru Winther d. 3die Septbr. 1850 i et

utrykt Brev til

Andreas, Munch

2): „Det glædede os

inderligt, at der er blevet levnet Dem lidt Trøst i dette

saa ofte besværede Liv. Mange blev der slet Intet til

bage, uden [det] at holde ud til Enden, som der skal

Kraftanstrengelse til, baade Dag og Nat.“ Winther skri

ver paa denne T id3):

Jeg hader dem, de lange Dage

med deres tusend Spejderblik;

se, Solens Heste træge drage,

som det til Ligparade gik;

se, Alting vaager, Alt sig rører

i en forvirret Assemblé,

mens alle spændte Øren hører,

og alle skarpe Øjne se.

Jeg elsker dem, de lange Nætter

i deres sorte Himmeltelt,

hvor Mulmet sig paa Tronen sætter

med Stjærner i sit Vaabenfelt;

som hvert forundret Øre lukke,

hvert Øje hylle tæt i Slør,

som rede Trygheds bløde Vugge

og laase Sikkerhedens Dør.

Grunden til den Forstemthed, som her udtales af

Ægteparret Winther, var flersidig forgrenet. Fruen led

0 Her havde Prof.

Holten

lejet to Værelser hos dem. 2) Over

ladt mig af Fru

A. Munch.

3) Sml. Digtn. III, S. 215.