175 / 500
—
1 6 8
-
kunne være ældre end sytten til atten Aar. Over det
vidunderlig rige, kastaniebrune Haar laa et lille, tre
kantet, broget Silketørklæde, der løselig var bundet ned
om de friske Kinder. Hendes Dragt var kun en saa-
kaldet hjemmegjort, blaa- og hvidstribet Kjole; men den
sad saa naturligt og sirligt let om den ranke, bøjelige
Skabning og var saa pæn i al sin Simpelhed. Paa
Fødderne, kunde jeg se, bar hun et Par slemme Træ
tøfler; men, da hun just havde taget Foden ud af den
ene af disse, bemærkede jeg, at samme Fod var nyde
lig, lille og velformet. Paa Bordet foran hende sad en
lille Pige, saa omtrent to Aar gammel, og ved Siden
stod en stor Tallerken Øllebrød, hvoraf hun madede
Barnet som en lille Fugleunge. Barnet selv var uhyre
kvikt og livligt; hun daskede i Bordet med et bredt
Kastanieblad, som hun havde i Haanden, og raabte
mellem hver Skefuld: „Mere!“ Det var et smukt lille
Billede.“ Han bliver nu forestillet hende, ved hvilken
Lejlighed dette „i højeste Grad yndige
B a rn“
viser
munter Venlighed og svarer med en prægtig, klangfuld
Stemme. Senere ved Frokostbordet opvarter hun med
saa megen Ro og Ynde, at han ikke kan vende øjnene
fra hende, hvilket hun dog slet ikke lader til at bemærke.
I hendes Paaklædning var der ikke skeet anden Foran
dring, end at det brogede Tørklæde paa Hovedet var
forsvundet og Fødderne nu sad i et Par smaa, sorte
Sko. Hendes Figur var saa fuldendt smuk, hendes
Teint saa blendende, hendes Gang saa elastisk, hendes
Holdning saa graciøs og hendes Alvor og Stilhed saa
forventningsvækkende, at man, naar hun stundum lod
sine store, klare, mørkeblaa Øjne glide rundt over Sel