68 / 500
—
61
—
At modtage ufortjente, men derfor sande Gaver, er des
uden at leve af Naade; men intet Levebrød er behage
ligere end dette, naar det uddeles af en elskværdig Dame.
Tillad mig den skriftlige Expektoration, som var
bleven mig nødvendig, fordi min invalide Tilstand for
hindrer mig fra at overbringe den mundtligt. Snart
haaber jeg dog at kunne træde for Deres Øjne med
tilbørlig Anstand, det vil sige: uden at støtte mig paa
den fæle Stok, som har opvakt russiske Idé-Associa
tioner hos Dem. Ifald Synet af den gjorde samme
Virkning paa Etatsraad
B a n g
x), da kunde den maaske
blive foreviget i en ny Udgave af „Sars-Koje-Selo“ 2).
Med de forbindtligste Hilsener fra min Kone og
min Moder har jeg den Ære at undertegne mig
Deres ærbødigste
Nye Bakkehus, 2den Oktbr. 1844.
j
H e ib e rg
s.
T.
I Hast!“
Fru Werliin.
Ogsaa
Fr. Paludan-Muller
hyldede hun ved en
Nyaarsaften at sende ham „en yderst smagfuld Kurv
med Vindruer“3).
I den her omtalte Periode af Chr. Winthers Liv
trak han sig mere og mere bort fra de Ivrese, i hvilke
han tidligere havde søgt Oplivelse, og hengav sig nu
næsten udelukkende til „den Ene“. Han synes endog-
saa gjærne at have villet være for bestandig fjærnet fra
Kjøbenhavn; af et Brev fra
Ingemann
til
H. C. Ander-
i)
oie B.
2) Et Digt af denne („Mindeblade fra Rusland“).
3) Se Breve fra og til C.W ., S. 132.